Stemmeleje
I dag vil vi tale om Stemmeleje, et emne, der har fået relevans i de senere år på grund af dets indvirkning på samfundet. Stemmeleje har fanget eksperters og fans opmærksomhed og har skabt en stor debat om dens implikationer og konsekvenser. Efterhånden som vi bevæger os fremad i den digitale tidsalder, er Stemmeleje blevet et tilbagevendende tema på forskellige områder, fra teknologi til samfundsvidenskab. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Stemmeleje, analysere dets forskellige perspektiver og dets indflydelse på vores daglige liv.
En persons stemmeleje er det normale toneområde for en stemme.
For almindelig tale ligger mandens grundfrekvens normalt mellem 100 og 146 Hertz, mens kvindens grundfrekvens ligger mellem 188 og 221 Hertz.[1]
For sangere findes følgende stemmelejer:
- Koloratursopran (højest)
- Sopran
- Mezzosopran
- Alt/Kontratenor
- Tenor/Kontraalt
- Baryton
- Basbaryton
- Bas (dybest)
Grundstemmelejerne er sopran, alt, tenor og bas.
Koloratursopran, sopran, mezzosopran, alt og kontraalt er kvindestemmer, mens kontratenor, tenor, baryton og bas er herrestemmer. Før en drengestemme går i overgang, vil den ligeledes kunne placeres enten i soprangruppen eller i altgruppen. Af berømte drengekor kan nævnes Det Danske Drengekor, Københavns Drengekor, Herning Kirkes Drengekor og Wiener Sängerknaben, der yderligere deler drengestemmerne op i 1.-sopraner, 2.-sopraner og alter.
Referencer
- ^ Marylou Pausewang Gelfer and Victoria A. Mikos (2005). "The Relative Contributions of Speaking Fundamental Frequency and Formant Frequencies to Gender Identification Based on Isolated Vowels". Journal of Voice. doi:10.1016/j.jvoice.2004.10.006. citerer R.J. Baken, R.F. Orlikoff (2000). Clinical Measurement of Speech and Voice.
 | Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |