I denne artikel vil vi udforske den fascinerende historie om Stege Sukkerfabrik, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutidens samfund har Stege Sukkerfabrik sat et uudsletteligt præg på forskellige aspekter af dagligdagen. I løbet af de næste par sider vil vi fordybe os i en rejse gennem tiden for fuldt ud at forstå vigtigheden af Stege Sukkerfabrik og dens indflydelse på forskellige områder. Fra hans bidrag i _var2 til de innovationer, han har været banebrydende i _var3, har Stege Sukkerfabrik spillet en afgørende rolle i at forme verden, som vi kender den i dag. Tag med os på denne udforskning, mens vi opdager mere om Stege Sukkerfabriks chokerende historie.
Stege Sukkerfabrik er en tidligere sukkerfabrik, der ligger i Lendemarke vest for Stege på Møn. Den blev etableret i 1884 og var i funktion frem til 1989.[1][2]
De danske Sukkerfabrikker blev etableret i 1872 som aktieselskab. Der blev oprettet sukkerfabrikker i Holeby, Odense og Nakskov. Den lokale landmand og højskoleforstander Frede Bojsen arbejde for at få etableret en sukkerfabrik i Stege, der dog krævede mindst 2000 tønder land dyrket med sukkerroer, og Bøjsen kunne kun få tilsagn til 1200 tønder, hvorfor bestyresesformanden C. F. Tietgen afvist planerne.[2]
Bojsen gik i stedet til Gustav Adolph Hagemann, der tilsuttede sig planerne i februar 1883. Herefter blev arkitekten Ludvig Fenger hyret til at tegne fabrikken,[1] der stod klar til roekampagnen i efteråret 1884.[2]
Allerede fra starten blev det en af de største arbejdspladser på Møn, idet første sæson havde omkring 500 personer ansat inden for en lang række fagområder.[2] Der blev opført en række arbejderboliger i Fabriksgade og Nygade umiddelbart overfor fabrikken i slutningen af 1800-tallet.[1] Fra Pollerup blev der anlagt en smalsporet roebane.[1]
Der blev etableret saftstationer, der var tilnkyttet fabrikken i Damme, Damsholte, Mern, Ny Borre og Pollerup.[2][3] Saften fra Mern Saftstation blev ført en rørledning over Dronning Alexandrines Bro.[1] I takt med at lastbiler begyndte at overtage transporten af sukkerroer til fabrikken i 1920'erne blev saftstationerne rolle mindre, og de blev lukket i de følgende årtier: Damme blev nedlagt i 1928, Pollerup blev nedlagt i 1936, Damsholte blev nedlagt i 1949 og blev nedlagt Holme i 1950. Mern Saftstation var i brug frem til 1976 som den sidste saftstation i Danmark.[2][3]
I 1956 blev der opført to siloer til fabrikken, og i 1970'erne blev der bygget en halbygning.[1]
Fabrikken var i drift frem til 1989, hvor den sidste roekampagne blev gennemført.[2] Siden er bygninger blevet brugt af en række andre virksomheder.[4]
I 2022 blev der vedtaget planer om at omdanne fabriksområdet til 500 ferieboliger.[5][6][7]