Stav (synet)

I denne artikel vil vi analysere Stav (synet)-fænomenet fra forskellige perspektiver med det formål at forstå dets indvirkning på det nutidige samfund. I løbet af de sidste årtier har Stav (synet) fået stigende relevans på forskellige områder, hvilket har skabt debatter og kontroverser omkring dets betydning og konsekvenser. Ud fra en historisk, sociologisk, politisk, økonomisk og kulturel tilgang vil vi udforske, hvordan Stav (synet) har formet den måde, vi relaterer, tænker og organiserer os som samfund. Ligeledes vil vi undersøge forskellige teorier og undersøgelser, der vil være med til at kaste lys over dette fænomen og dets indflydelse på menneskers dagligdag. Gennem en dyb og stringent analyse sigter vi mod at tilbyde vores læsere en komplet og berigende vision af Stav (synet) og dens implikation i den nuværende verden.

Stavene er sanseceller på øjets retina (nethinde). De er meget lysfølsomme (modsat tappene), det er stavene man bruger til at se med når der er mørkt. Der er kun en slags stave, nemlig dem man ikke kan se farver med. Natdyr, har mange stave, det er derfor de ser godt i mørke.

Stavcellerne registrerer lys vha. et membranprotein kaldet rhodopsin bestående af retinal og opsin. Når lys rammer stavcellerne sker der en omlejring af en dobbeltbinding i retinal, som derved aktiverer opsin. Det aktive opsin aktiverer G-proteinet transducin, som aktiverer enzymet phosphodiesterase. Enzymet katalyserer nedbrydning af cyklisk GMP (cGMP) til GMP. Normalt holder cGMP en ionkanal i membranen åben, så den lukkes efter cGMPs nedbrydning, og der sker en ændring i membranpotentialet. Denne ændring er altså det elektriske signal, som løber op til hjernen og fortæller os, at der er lys.

Spire Denne artikel om fysiologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.