Staude-lupin
I Staude-lupin-verdenen er der uendelige interessante og relevante aspekter, som fortjener at blive udforsket. Fra sin oprindelse til sine seneste innovationer har Staude-lupin vakt nysgerrighed og interesse hos mange og er blevet et uundgåeligt samtaleemne på forskellige områder. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på populærkulturen, er Staude-lupin fortsat et emne for konstant debat og refleksion. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Staude-lupin og analysere dens betydning i den aktuelle kontekst.
| Staude-Lupin | |
|---|---|
 Staudelupin findes i mange farvevarianter Foto: Friedrich Böhringer | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
| Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
| Slægt | Lupinus (Lupin) |
| Art | L. polyphyllus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Lupinus polyphyllus Lindl. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Staude-Lupin (Lupinus polyphyllus) eller Mangebladet lupin er en 35-125 cm høj urt, der i Danmark er populær i haver, hvorfra den har spredt sig og findes forvildet mange steder, f.eks langs veje.
Beskrivelse
Stænglen er ugrenet og håret. Bladene har 9-16, 7-15 cm lange spidser. Blomsterne kan have mange forskellige farver: hvid, blå, rosa, lilla, lyserød. Plantens bælge er 2,5 – 6 cm lange. De er brune og hårede og indeholder 5-9 frø hver.
Mangebladet lupin er en forvildet art, der kan brede sig ukontrolleret i den danske natur. Derfor er den på Naturstyrelsens observationsliste over arter, der skal holdes øje med, da de har potentiale til at udvikle sig til landskabsukrudt.
Voksested
Staudelupin er en art, der oprindeligt hører hjemme i Nordamerika, hvor den har sin udbredelse på vestsiden af Rocky Mountains fra det sydlige Alaska over British Columbia, Montana og Wyoming ned til Utah og Californien. Overalt foretrækker den bredderne langs vandløb og andre fugtige voksesteder.
Arten er naturaliseret overalt på kloden, hvor der er fugtigt, tempereret klima. Den er almindelig overalt i Danmark, og den vokser på lysåben mineralbund, f.eks. langs motorveje og på jernbaneskråninger.
Da staudelupin er under stadig spredning, betragtes den som invasiv. Derfor må den ikke handles herhjemme[1].
Noter
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilde
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Bo Mossberg, Lennart Stenberg og Stefan Ericsson: Den store nordiske flora, København 1994, side 246.