Spørgsmålet om Stanislav Lusk er et af de mest relevante emner i dag, med konsekvenser på forskellige områder af samfundet. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på dagligdagen har Stanislav Lusk skabt lidenskabelige debatter og har været genstand for adskillige undersøgelser og forskning. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Stanislav Lusk, analysere dens historiske betydning, dens indflydelse på populærkulturen og dens relevans i dag. Derudover vil vi undersøge de mulige fremtidige implikationer af Stanislav Lusk og mulige løsninger på de udfordringer, det udgør. Tag med os på denne spændende rejse gennem verden af Stanislav Lusk!
Stanislav Lusk | |
---|---|
Født | 12. november 1931 ![]() Třeboň, Tjekkiet ![]() |
Død | 6. maj 1987 (55 år) ![]() Prag, Tjekkiet ![]() |
Højde | 182 cm ![]() |
Vægt | 77 kg ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer, sportsudøver ![]() |
Fagområde | Roning, sport ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1952 - mændenes firer med styrmand, roning ved sommer-OL 1956 - mændenes otter, roning ved sommer-OL 1960 - mændenes otter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Stanislav Lusk (født 12. november 1931 i Třeboň, død 6. maj 1987 i Prag) var en tjekkoslovakisk roer, olympisk guldvinder og dobbelt europamester.
Lusk samt Karel Mejta, Jiří Havlis, Jan Jindra og styrmand Miroslav Koranda udgjorde den tjekkoslovakiske firer med styrmand ved OL 1952 i Helsinki. De vandt deres indledende heat og deres semifinale, inden de i finalen klart sikrede sig guldet foran schweizerne og med båden fra USA på tredjepladsen.[1] Samme besætning vandt dernæst EM-guld året efter, mens det i 1954 (med en ny styrmand) blev til EM-bronze.[2]
De følgende år var han en del af den tjekkoslovakiske otter og dermed med til at vinde EM-guld i 1956.[3] Ved OL 1956 nåede otteren semifinalen,[4] i 1957 var han med til at hente EM-bronze og i 1959 EM-sølv med otteren.[3]
Ved OL 1960 i Rom var han fortsat med i den tjekkiske båd, hvis besætning derudover bestod af Bohumil Janoušek, Jan Švéda, Jiří Lundák, Jan Jindra, Luděk Pojezný, Václav Pafkovič, Josef Věntus og styrmand Miroslav Koníček. De vandt her deres indledende heat og var dermed kvalificeret til finalen. Her var det den tyske båd, der var hurtigst og fik guld, mens Canada fik sølv og Tjekkoslovakiet bronze.[5]