I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Staatskanzlei. Fra dets indvirkning på samfundet til dets udvikling over tid, har Staatskanzlei fanget mange menneskers opmærksomhed og nysgerrighed. Gennem denne analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Staatskanzlei, fra dens oprindelse til dens relevans i dag. Vi vil lære, hvordan Staatskanzlei har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens rolle i populærkulturen. Gennem denne tur vil vi opdage vigtigheden af Staatskanzlei og dens betydning i den moderne verden.
Et Statskancelli (tysk: Staatskanzlei) er i tysksprogede stater en myndighed, der sekretariatsbetjener en regeringsleder (fx en ministerpræsident eller en forbundskansler) eller et statsoverhoved (fx forbundspræsidenten i Bern eller den daværende kejser i Wien).
Et statskancelli er en administrativ stab, der varetager støttefunktioner i forhold til statsoverhovedet, den ledende minister eller i forhold til regeringen som helhed.
Bundeskanzleramt er residens og sekretariat for de tyske forbundskanslere.
Forbundskancelliet blev oprettet i Bonn i 1949. Den nuværende bygning ligger i Berlin, og den blev indviet i 2002.
Palais Schaumburg i Bonn blev forbundskanslerens officielle bolig i november 1949. Palæet rummede også forbundskanslerens sekretariat, indtil en ny kontorbygning kunne indvies i 1976.
Siden 1999 har forbundskansleren haft to officielle tjenestesteder, nemlig Forbundskancelliet i Berlin og Palais Schaumburg i Bonn.
Bundeskanzleramt i Wien er residens og sekretariat for de østrigske forbundskanslere.
Schweizerische Bundeskanzlei i Bern ledes af en politisk valgt forbundskansler (Bundeskanzler eller Bundeskanzlerin).
Forbundskansleren er formelt ikke medlem af regeringen, men deltager i forbundsrådets møder, dog uden stemmeret.
Forbundskancelliet (Schweizerische Bundeskanzlei (BK)) løser stabs- og sekretariatsopgaver for forbundsrådet (dvs. for regeringen). Desuden offentliggør kancelliet lovene og er ansvarlig for forbindelserne mellem regeringen og parlamentet.
I de fleste tyske delstater har ministerpræsidenten sit eget statskancelli.
I Baden-Württemberg kaldes ministerpræsidentens kontor for Staatsministerium. I Berlin, Hamburg og Bremen kaldes de regerende borgmestres kontorer for Senatskanzlei.
De fleste af kanton-regeringerne i Schweiz har deres egne sekretariats stabe (Stabsstelle eller Verwaltungsstab). Staben ledes af en statssekretær (statsskriver, tysk: Staatsschreiber), der kan deltage i kanton-regeringens møder, dog uden stemmeret.
Rigskansler Otto von Bismarck oprettede Rigskancelliet i Berlin i 1871. Det eksisterede til 1945.
I det kejserlige Østrig eksisterede Hus-, hof- og statskancelliet (Haus-, Hof- und Staatskanzlei) fra 1742 til 1848.
Kancelliet tog sig af sager om det kejserlig hus Habsburg (også kaldt for ’’Huset Østrig’’), driften af hoffet samt af stats- og regeringssager.
I 1867–1918 blev en del af sagerne varetaget af det kejserlige og kongelige Ministerium for det kejserlige Hus og for Udenrigspolitik (Ministerium des kaiserlichen Hauses und des Äußeren). Ministeriet lå i Wien.