Spionsatellit
I dagens verden er Spionsatellit blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets relevans på det akademiske område, har Spionsatellit positioneret sig som et samtale- og debatemne på alle områder. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Spionsatellit, fra dets historie og udvikling til dets indflydelse på folks daglige liv. Derudover vil vi analysere forskellige perspektiver og meninger om Spionsatellit, med det formål at tilbyde en global og komplet vision af dette fascinerende emne.
En spionsatellit eller en observationssatellit er en jord-observationssatellit eller en kommunikationssatellit sat i kredsløb med militære eller efterretningsformål. Den første generation dvs. USA's Corona[1][2] og Sovjetunionens Zenit optog fotografier på råfilm hvorefter de fotografiske ruller blev sendt ned til Jorden i varmebestandige kapsler. Senere fartøjer benyttede digitalkameraer og overførte de krypterede færdige billeder via X-båndet (SHF, 8-12 GHz) eller Ka-båndet (EHF, 27-40 GHz).
I USA er mange informationer om spionsatellitter før 1972 tilgængelige, visse oplysninger forud for dette tidspunkt stadig er klassificeret. Meget få oplysninger er tilgængelige om de efterfølgende missioner.
Opgaver
Der er flere forskellige slags spionsatellitter med forskellige opgaver.[3]
- Missilvarsling
- Satellitten kan give tidlig varsling om affyringen af ballistiske missiler.
- Detektion af nukleare eksplosioner.
- Satellitten kan identificere og karakterisere kerneeksplosioner i rummet. Vela (satellit) er den tidligst kendte.
- Billedeovervågning
- Satellitten kan give stil- eller levende oversigts- eller nærbilleder i nær realtid. Corona var det første satellitsystem af denne slags.
- Signalefterretning
- Satellitten opfanger radiobølger. Samos-F er det tidligst kendte system.
- Radarbilleder
- De fleste satellitbaserede radarsystemer benytter en synthetic aperture radar. Systemet kan benyttes om natten eller igennem et skydække.
Se også
Eksterne henvisninger
- De holder øje med verdens brændpunkter (Webside ikke længere tilgængelig) Ingeniøren (1998)
- Nye spionbilleder frigivet af USA (Webside ikke længere tilgængelig) Ingeniøren (2002)
- ^ "Corona page at NRO". Arkiveret fra originalen 29. juli 2009. Hentet 28. august 2008.
- ^ "Corona page at NASA". Arkiveret fra originalen 11. marts 2007. Hentet 28. august 2008.
- ^ reconnaissance satellite, Infoplease, hentet 2016-01-29