Sparepenge
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Sparepenge i detaljer. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi dykke ned i alle relevante aspekter af Sparepenge. Vi vil opdage dets indvirkning på forskellige områder, såvel som de implikationer, det har på nutidens samfund. Vi vil lære om de forskellige meninger og tilgange om Sparepenge, og vi vil analysere dens udvikling over tid. Uden tvivl er Sparepenge et spændende emne, der fortjener al vores opmærksomhed og refleksion, så vi inviterer dig til at fordybe dig i denne artikel for at opdage alt bag Sparepenge.
.jpg)
Sparepenge var navnet på forskellige lysthuse, som Frederik 2. lod opføre rundt omkring i Danmark, f.eks. ved Haderslevhus, Antvorskov og Frederiksborg Slot.
Sparepenge i Frederiksborg
Det sidste er blevet mest kendt. Det blev nedrevet i slutningen af det 16. århundrede, og 1599 påbegyndte Christian 4. opførelsen af et nyt og større "Sparepenge", der ligesom det tidligere — og ligesom det senere Rosenborg — benyttedes ved gilder og desuden som opbevaringssted for en mængde kostbare våben og ridetøjer. En del af bygningerne brændte 1648. Resten blev stærkt medtaget under Svenskekrigene, og 1719 lod Frederik 4. Sparepenge nedbryde for at udvide slotshaven. Sparepenge lå på den østlige side af slotssøen, lige over for Frederiksborg Slot.
Navnet antages at stamme fra, at kongen var i stand til at spare en del penge, ved her at samles med en mindre, mere intim kreds til drikkelag i stedet for at fejre det gilde, der efter tidens skik fulgte efter taflet, i den store forsamling ovre på Slottet.
I forbindelse med genopbygningen af kaskadeanlægget i Slotshaven fandt man kælderresterne af Sparepenge i 1994. Disse blev udgravet og bygningens omfang blev fundet til at være 32x12 m, desuden fandt man ud af slottets præcise placering.[1]
Henvisninger
- ^ "Arkæologiske Udgravninger, 1994. s. 5". Arkiveret fra originalen (PDF) 3. marts 2021. Hentet 22. marts 2009.
Kilder
- J.A. Friderica, "Om opfindelsen af navnet "Sparepenge" i : Historisk Tidsskrift, 6. række, 3, s. 235.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |