Socotrasortstær
I dagens verden indtager Socotrasortstær en central plads i samfundet. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller kulturelt plan, har Socotrasortstær en betydelig indflydelse på vores liv. Gennem historien har Socotrasortstær været genstand for undersøgelse, debat og kontrovers, hvilket viser dens relevans på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske Socotrasortstær's rolle og dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra dets indflydelse på politik til dets involvering i teknologi, spiller Socotrasortstær en afgørende rolle i den måde, vi interagerer med verden omkring os. Derudover vil vi undersøge, hvordan Socotrasortstær har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsat er et emne af interesse i dag.
| Socotrasortstær | |
|---|---|
_female.jpg) En hun | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
| Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
| Familie | Sturnidae (Stære) |
| Slægt | Onychognathus (Sortstær) |
| Art | O. frater |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Onychognathus frater (PL Sclater & Hartlaub, 1881) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Socotrasortstær (Onychognathus frater) er en fugleart i stærefamilien (Sturnidae). Den er endemisk for øen Socotra,[2] som ligger ud for Yemens sydøstlige kyst.
Udseende og stemme
Socotrasortstær er en ret stor (25 cm) og mørk stær med en lang, let kileformet hale. Fjerdragten er ensartet skinnende sort bortset fra rødbrune håndsvingfjer med mørkebrune spidser. Øjet er mørkebrunt, og det samme er næbbet, mens benene er sorte. Kønnene ligner hinanden, men ungfuglen er sodbrun med mere farveløse håndsvingfjer, en kortere hale og et gråligt næb. Den mest almindelige lyd er en gennemtrængende fløjten, '"pee-hoo". Den advarer desuden med et hårdt "scraich", mens kontaktkaldet mellem parret er et dæmpet, enstavelsesagtigt "huid".[3]
Levesteder
Arten bygger rede og raster i klippefyldte områder, men søger føde i mere træbevoksede områder, og opholder sig også i byhaver. Dens føde består af frugt og insekter, men også skaller, som den knuser på udvalgte sten, ligesom sangdroslen. Den fouragerer også i vegetationen i stedet for i det fri eller blandt husdyr som mange stære. Den kan også gå ind i bygninger og tage madrester og affald. Fuglen findes i par eller små grupper.[3]
Socotrastæren kan også have rede i de hule grene af Socotra drageblodstræ[4] (Dracaena cinnabari). Ud over at andre fødeemner (for eksempel græshopper og figner)[2] spiser fuglen også bærrene fra drageblodstræet og hjælper med at sprede træets frø.[5]
Yngel
Socotrasortstær er blevet registreret ynglende i november, men registreringer af unge fugle tyder på, at den også yngler i december-marts. Reden består grundlæggende af en bunke græs og kviste, som placeres i et hulrum i en kalkstenshule. Forældrene ses generelt kun med én unge.[3]
Status og trusler
Arten har en bred udbredelse og en stor bestand med en stabil udvikling og menes ikke at være under nogen væsentlig trussel.[1] Baseret på disse kriterier kategoriserer International Union for Conservation of Nature (IUCN) arten som livskraftig (LC).[1]
Referencer
- ^ a b c BirdLife International (2017). "Onychognathus frater". IUCN's rødliste over truede arter. 2017: e.T22710619A111063411. doi:10.2305/IUCN.UK.2017-1.RLTS.T22710619A111063411.en. Hentet 12. november 2021.
- ^ a b Ripley, S. Dillon; Bond, Gorman M. (1966). "The birds of Socotra and Abd-el-Kuri". Smithsonian Miscellaneous Collections. 151 (7). ISSN 0096-8749.
- ^ a b c Craig, A. J. F. and C. J. Feare (2020). Socotra Starling (Onychognathus frater), version 1.0. In Birds of the World (J. del Hoyo, A. Elliott, J. Sargatal, D. A. Christie, and E. de Juana, Editors). Cornell Lab of Ornithology, Ithaca, NY, USA. https://doi.org/10.2173/bow.socsta1.01
- ^ Porter, R. F.; Suleiman, A. S. (2016). "The important bird and biodiversity areas of the socotra archipelago, Yemen". Sandgrouse. 38: 169-191.
- ^ Adolt, Radim; Pavlis, Jindrich (1. januar 2004). "Age structure and growth of Dracaena cinnabari populations on Socotra". Trees (engelsk). 18 (1): 43-53. doi:10.1007/s00468-003-0279-6. ISSN 1432-2285. S2CID 11360224.