Snog
I dagens verden er Snog et yderst relevant emne, der påvirker samfundet i forskellige aspekter. I årtier har Snog været genstand for undersøgelse og interesse af eksperter, forskere og fagfolk inden for forskellige områder. Dens indflydelse spænder fra økonomi til politik, herunder kultur og miljø. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige aspekter relateret til Snog, analysere dens betydning, dens implikationer og de mulige fremtidige scenarier, som dens udvikling kan medføre. Fra sin oprindelse til i dag har Snog givet anledning til endeløse debatter og refleksioner, der har bidraget til at berige viden om dette fænomen.
| Snog | |
|---|---|
 Snog med de karakteristiske gule pletter | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1][2] | |
 Ikke truet (DKRL) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Orden | Squamata Slanger og øgler |
| Familie | Colubridae |
| Slægt | Natrix |
| Art | N. natrix |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Natrix natrix Linnaeus 1758 | |
| Synonymer | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Snogen (latin: Natrix natrix) er en slange i snoge-familien. Den kan kendes på de karakteristiske gule pletter i nakken.
Snogen lever overvejende i moseområder, eller i nærheden af gårde, i møddinger, hvor den lægger sine æg. Den lægger mellem 20 og 40 æg i juni/juli måned.
Dens gennemsnitslige størrelse er cirka 1 meter for en hunsnog, som er større og kraftigere end hannen.
Snogen er fredet i Danmark.[3]
Udbredelse
Snogen er vidt udbredt i Europa fra det mellemste Skandinavien til det sydlige Italien. Snogen forekommer også i Mellemøsten og i det nordvestlige Afrika. Snogen forekommer i England og Wales, men er sjælden i Skotland og forekommer ikke i Irland.
Føde
Snogen lever næsten udelukkende af padder, særlig skrubtudser og brune frøer, selvom de lejlighedsvist kan spise mindre pattedyr og fisk. Snoge i fangenskab kan spise regnorme, men snogen spiser dog i fangenskab ådsler[4] Snogen jager aktivt efter byttedyr, ofte nær vand, ved brug af synet og lugtesansen (gennem Jacobsons organ). I modsætning til kvælerslangerne konsumerer snogen byttet, mens det er i live.
se også
- Snogens bevægelser - En film af Claus Bering fra 1972
Noter
- ^ "Natrix natrix". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-19.
- ^ "Snog". Dansk Rødliste. 2015-04-10. Hentet 2015-05-19.
- ^ "Oversigt over fredede dyr og planter". naturstyrelsen.dk. 2014. Arkiveret fra originalen 15. september 2016. Hentet 2014-07-26.
- ^ Brown, Peter (1992). PhD thesis - Ecology and vagility of the grass snake Natrix natrix helvetica
Eksterne henvisninger
- Naturstyrelsen Arkiveret 26. april 2014 hos Wayback Machine
