Skybrudstunnel
I dagens verden er Skybrudstunnel et emne, der har fået stor relevans inden for forskellige områder og sektorer. Dens indvirkning har spredt sig til samfundet, økonomien, politik og kultur, og det har skabt interesse og debat rundt om i verden. Fra sin oprindelse til sin nutidige udvikling har Skybrudstunnel været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter og akademikere, som søger at forstå dens indflydelse på dagligdagen og udviklingen af nye paradigmer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Skybrudstunnel for at tilbyde en omfattende og opdateret vision af dette fænomen, der fortsat sætter standarden i dag.
En skybrudstunnel (på engelsk cloudburst tunnel) er en underjordisk rørledning til bortskaffelse af store nedbørsmængder fra skybrud i tætbefolkede områder. Begrebet kendes foreløbigt kun fra København, hvor man efter skybruddet i 2011 besluttede at sikre udsatte bydele mod oversvømmelse ved bl.a. at bygge skybrudstunneler, foruden overløbsbassiner, LAR-anlæg og klimaveje.[1]
Københavns Kommune begyndte straks efter skybruddet i 2011 at lægge planer for skybrudssikring, som efterfølgende bl.a. er varetaget af forsyningsselskaberne HOFOR[2] og Novafos.[3] Tunnelerne kan rumme 100.000 kubikmeter væske, og koster 13 milliarder kr.[4]
Oversigt
Pr. april 2022 er der bygget to skybrudstunneler på Østerbro, nemlig[1]
- Østerbrotunnelen mellem Østerbrogade og Svanemølleværket (åbnet august 2017)[5]
- Strandboulevandtunnelen under Strandboulevarden (åbnet marts 2022)[6]
Desuden blev man i 2020 færdig med Damhusledningen, en ny kloakledning mellem Damhussøen og Åmarken Pumpestation.
Følgende skybrudstunneler er under planlægning og udførelse:[1]
- Svanemølletunnelen, 10 km lang Y-formet tunnel mellem dels Bispebjerg, dels Utterslev mose og Nordhavn (forventes færdig 2030)[7]
- Valbytunnelen, 2,5 km lang tunnel mellem Høffdingsvej/Ramsingvej og Kalveboderne
- Kalvebodtunnelen, fra Planetariet ved St. Jørgens Sø under Vesterbro til Kalvebod Brygge[8]
- Kagsåparkens Regnvandsprojekt, mellem Klausdalsbrovej og Klintekongevej[9]
Udlandet
Selvom skybrud naturligvis også forekommer uden for Danmark, og deres skadevirkninger også her søges afbødet med tunneler, bruges betegnelsen skybrudstunnel sjældent; i stedet taler man fx. om 'stormwater management' eller 'combined sewer overflow' (CSO). Der er dog stadig tale om tunneler, der har til opgave at bortskaffe store vandmængder.[10] I Kuala Lumpur har man bygget vejtunneler, som i tilfælde af skybrud kan omdannes og bruges til bortledning af vandmængder.[11]
Referencer
- ^ a b c Skybrudssikring, hos hofor.dk
- ^ Svanemøllen skybrudstunnel, hos hofor.dk
- ^ "Svanemøllen skybrudstunnel, hos novafos.dk". Arkiveret fra originalen 2. juli 2023. Hentet 2. juli 2023.
- ^ Kiil, Martin (25. januar 2024). "Enorme tunneller skal bekæmpe voldsomt vejr - TV 2". nyheder.tv2.dk.
- ^ Hofor klar med første regnvandstunnel, hos energy-supply.dk
- ^ Strandboulevarden skybrudstunnel, hos hofor.dk
- ^ "Svanemøllen Skybrudstunnel | Skybrudssikring i København". HOFOR.
- ^ Nikolajsen, Mette (21. december 2023). "Skønheden Sigrid på 110 tons skal hjælpe med at skybrudssikre hovedstaden". HOFOR.
- ^ "Kagsåparkens Regnvandsprojekt - færre oversvømmelser og renere vand". novafos.dk. Arkiveret fra originalen 9. januar 2024. Hentet 9. januar 2024.
- ^ Palmitessa, R., Borup, M., & Mikkelsen, P. S. (2018): Urban tunnel systems for conveyance and storage of storm- and wastewater: features, classification, and modelling. I: G. Mannina (red.), Proceedings of the 11th International Conference on Urban Drainage Modelling (pp. 251-254)
- ^ Stormwater Management and Road Tunnel (SMART)
 | Spire Denne artikel om bæredygtighed og miljø er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |