I den moderne verden har Sejong den store indtaget en førende rolle i dagens samfund. Denne figur eller dette emne har vakt stor interesse og har skabt talrige debatter på forskellige områder. Med tidens gang har Sejong den store udviklet sig på en sådan måde, at den har markeret et før og efter i historien. I denne artikel vil vi grundigt undersøge betydningen af Sejong den store og dens indflydelse i dag. Vi vil analysere dens indvirkning på kultur, politik, teknologi og andre relevante aspekter. Derudover vil vi undersøge implikationerne af Sejong den store i den moderne verden, og hvordan det har formet den måde, vi lever og tænker på.
Sejong den store | |
---|---|
Født | 이도 ![]() 10. april 1397 ![]() Tongin-dong[1], Sydkorea ![]() |
Død | 17. februar 1450 (52 år) ![]() Andong pjolgung[2], Sydkorea ![]() |
Dødsårsag | Sukkersyge ![]() |
Gravsted | Yeongneung (Sejong)[3] ![]() |
Far | Taejong av Joseon ![]() |
Mor | Wongyeong ![]() |
Søskende | Gyeongnyeong, KeonAhn[4], 근녕군, Prince Seongnyeong[5], 소숙옹주, 숙근옹주, 숙녕옹주 (태종), 숙정옹주, Onneung Gun, Chonsan[6], 정신옹주 (태종), 정정옹주 (태종), 정혜옹주 (태종), 함녕군, 후령군, Chonsoun[7], 소신옹주, 혜령군, 경신옹주, Keongjon[8], 숙경옹주, 숙순옹주, 숙안옹주, 숙혜옹주, Huiryeonggun, 익녕군, Prince Hyoryeong[9], Yangnyeong ![]() |
Ægtefæller | lady Lee[10], Lady Song[11] (til 1450), Lady Cha[12] (til 1444), lady Kang[13] (til 1450), Lady Ho[14] (til 1450), Lady Choi[15] (1424-1450), Lady Park[16] (fra 1424), Dronning Soheon (1408-1446), Lady Chonju Lee[17] (til 1450), Yang[18] (til 1450), Blev aldrig gift ![]() |
Børn | prince KyeYang[19], Gwangpyeong[20], Geumseong[21], prince DamYang[22], prince MilSang[23], Yeongeung[24], prince YeonPung[25], Lee YeonHae[26], prince YiChang[27], prince IkHyun[28], Imyeong[29], Jeongso[30], 정안옹주 (세종), Jeongeui[31], Pyeongwon[32], Hannamgun[33], 정현옹주, HwaYi, Suchungun[34], Sejo av Joseon, Munjong, Anpyeong[35] ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Monark, sprogforsker, politiker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sejong den store (født 6. maj 1397, død 18. maj 1450) var den fjerde dynast i Joseon-dynastiet. Han er bedst kendt for at have skabt det koreanske alfabet hangul, som han dog i sin samtid mødte stærk modstand mod at indføre, særlig fra skriftlærde i kinesiske tegn (hanja). Sejong er en af to koreanske herskere, som efter sin død har fået betegnelsen "den store" lagt til sit navn (den anden er Gwanggaeto den Store af Goguryeo).
Sejong var den tredje søn af kong Taejong. Da han blev 12 år gammel, blev han storprins Chungnyeong (충녕대군; 忠寧大君) og giftede sig med datteren til Sim On (심온; 沈溫) af Cheongsong (청송; 靑松), bedst kendt som Lady Sim (심씨; 沈氏), som senere fik titlen prinsesse Soheon (소헌왕후; 昭憲王后).
Sejong udmærkede sig på flere områder og var faderens favorit.
Sejong blev Koreas hersker på en noget usædvanlig måde. Den ældste af kongens sønner, prins Yangnyung (양녕대군), mente, at han selv manglede de nødvendige færdigheder for at blive konge og mente, at Sejongs skæbne var at blive konge. Han og hans broder, prins Hyoryung (효령대군), var enige om, at det var deres pligt at sørge for, at Sejong blev konge. Med god hjælp af deres optræden ved hoffet i Seoul, sørgede de for at de blev bandlyst fra hovedstaden. Dermed var vejen banet for Sejong. Den ældste prins levede i bjergene, hvor han vandrede rundt, mens den anden prins søgte til et buddhistisk tempel, hvor han blev munk.
I juni 1418 abdicerede Kong Taejong, og Sejong blev kronet som konge af Joseon i august og begyndte samtidig sin kongegerning. Taejong hjalp til med råd indenfor militære spørgsmål de næste fire år frem til sin død i 1422.
Sejong var afhengig af jordbrugsproduktionen og etablerede et system, hvor bønderne betalte skat efter hvor stort afkast, avlingen gav. Dermed kunne bønderne bekymre sig mindre med skatteniveauet og mere om sin avling. Så raskt kongen disponerede over et tilstrækkelig med forråd, sørgede han for, at dette blev distribueret til fattigere bønder. I 1429 blev "Nongsa-jikseol" (hangul: 농사직설, hanja: 農事直說) udgivet under Sejongs overopsyn. Dette var den første bog om koreansk jordbrug, og den handlede blandt andet om høsten.
Kong Sejong Den Store fik stor betydning for koreansk historie ved, at han i 1443 introducerede det koreanske alfabet hangul, som skriftsprog for koreansk.
Hangul blev introduceret af Kong Sejong den store i 1443, som skriftsprog for koreansk. Det bruges for at skrive koreansk i både Nordkorea og Sydkorea, men i enkelte sammenhænge kompletteres det i Sydkorea med kinesiske skrifttegn i form af hanja. Det er verdens eneste tilrettelagte og hyppig brugte fonetiske skriftsprog, som med vilje er udformet for, at det skal være enkelt at forstå: Som i indiske skriftsprog, klassificeres hanguls konsonanter efter hvor i munden, de skal udtales, men det siges, at hangul går et skridt videre ved, at tegnene også repræsenterer et skematisk opsæt af hvordan, munden skal positioneres for at udtale lyden. ㄱ angiver, at tungen er presset op mod ganen, ved kindtænderne, mens ㅋ desuden har en streg, som viser aspiration.