Saxos forhistoriske kongerække

I dagens verden er Saxos forhistoriske kongerække et emne, der skaber stor interesse og debat på forskellige områder. I årevis har Saxos forhistoriske kongerække været en kilde til fascination og studier. I øjeblikket har betydningen af ​​Saxos forhistoriske kongerække påtaget sig en ny rolle på grund af de seneste fremskridt og opdagelser på dette felt. Uanset om det er fra et videnskabeligt, socialt, teknologisk eller kulturelt perspektiv, er Saxos forhistoriske kongerække et emne, der bliver ved med at vække nysgerrighed og generere flere spørgsmål. I denne artikel vil vi udforske i detaljer de forskellige facetter og aspekter relateret til Saxos forhistoriske kongerække, med det formål at give en omfattende og berigende vision af dette emne, der er så relevant i dag.

Den danske krønikeskriver Saxo har i sin Danmarkshistorie, en forhistorisk kongerække, som engang har været regnet for en historisk sandhed.

Nogle af kongerne kan identificeres med historiske personer, men dette er nærmere omtalt i de enkelte artikler om kongerne.

Navnene på kongerne er fra Peter Zeebergs oversættelse fra 2000.[1] Saxos oprindelige latinske navne på kongerne[2] er desuden tilføjet i parentes.

Første bog

Anden bog

Tredje bog

Fjerde bog

Saxos beretning om de danske sangkonger gjorde indtryk i 1800-tallets kunstliv. Her er det Gustav Theodor Wegener, der har skildret Hjarne, der besynger Frode Fredegod. Hjarne blev hans efterfølger som konge.

Femte bog

Sjette bog

Syvende bog

Ottende bog

Niende bog

Herefter er en stor del af kongerne med sikkerhed historiske.

Tiende bog

Herefter er alle konger med sikkerhed historiske.

Ellevte bog

Tolvte bog

Trettende bog

Fjortende bog

Femtende bog

Sekstende bog

Se også

Kilder

  1. ^ Arkiv for danske litteratur – Saxo – Saxos Danmarkshistorie Arkiveret 11. februar 2012 hos Wayback Machine – hentet 15.02.13
  2. ^ Saxo Grammaticus, Gesta Danorum – hentet 15.02.13