I dagens verden er Sandemand blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af målgrupper. Både på det personlige og faglige plan har Sandemand været genstand for diskussion og debat og genereret alle mulige meninger og holdninger. Med samfundets og teknologiens fremskridt har rollen som Sandemand fået en ny dimension, hvilket har ført til en stigning i dens betydning og relevans i forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi undersøge udviklingen af Sandemand, dens indvirkning på nutidens samfund og de mulige fremtidsudsigter, der opstår som følge af dens voksende relevans.
Sandemand (oldnordisk sannaðar-, sannanarmaðr → retskafne mænd) betegnede en person, som afgjorde markskelssager, straffesager og visse retssager mellem kirke og bønderne. Ifølge Jyske Lov skulle der udnævnes otte sandemænd i hvert herred.[1] De udnævntes af kongen og afgav udtalelse i en række grovere sager såkaldt sandmænds tov, som lå til grund for tingets sagsafgørelse.[2] Senere blev begrebet også brugt i Christian 5.s lov. Med jordfællesskabets ophør omkring året 1800 trådte institutionen efterhånden ud af funktion.
Sandemand var også en betegnelse for de bornholmske sognefogeder. De skulle iagttage det fornødne ved ildebrande på øen. Begrebet blev også brugt om et (vitterligheds)vidne i retssager.[3]