Sam Besekow

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Sam Besekow på nutidens samfund. I årtier har Sam Besekow været et emne af stor interesse for forskere, akademikere og eksperter på området. Gennem tiden har Sam Besekow spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af hverdagen, med indflydelse på politik, økonomi, kultur og teknologi. Gennem dyb og detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan Sam Besekow har formet og transformeret den måde, vi tænker, handler og lever på. Derudover vil vi udforske de fremtidige implikationer af Sam Besekow i en verden i konstant forandring og udvikling.

Sam Besekow
Født26. januar 1911 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død21. april 2001 (90 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedMosaisk Vestre Begravelsesplads Rediger på Wikidata
FarLeo Besekow
MorSonia Besekow
ÆgtefælleMargot Francken (1938-1941)
Henny Krause (1942-?)
Jette Hecht-Johansen (1982-1999)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedJohannesskolen (til 1930) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSelvbiograf, tv-instruktør, filminstruktør, sceneinstruktør, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserLäkerols kulturpris (1984),
Kaj Munk-Prisen (1989),
Blicherprisen (1995),
Teaterpokalen (1958),
Teaterkatten (1970) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Samuel "Sam" Besekow (26. januar 1911 i København – 21. april 2001 sammesteds)[1][2] var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter.

Sam Besekow var søn af skræddermester Leo Besekow, der var jødisk indvandrer fra Rusland, og hustru Sonia Besekow. Efter studentereksamen fra Johannesskolen i 1930 studerede han teaterhistorie i München og Berlin, hvor han også var instruktørelev hos Max Reinhardt. Hjemme i Danmark blev han elev på Det Kongelige Teaters elevskole 1933-36. Herefter kom han til Odense Teater, hvor han arbejdede både som instruktør og skuespiller 1936-38. I perioden 1938-40 var han skuespiller og instruktør ved Riddersalen og i 1941 direktør samme sted. Under krigen flygtede han som jøde til Sverige. Da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, kom der for alvor gang i hans karriere. Han varetog utallige instruktøropgaver ved mange danske teatre samt ved teatre i Norge, Sverige og Finland. Også ved tv-teatret var han i 1960-72 en meget engageret instruktør.

Snublesten i Frederiksberg

Sam Besekow skrev flere bøger. Bl.a. Hecuba, 1951, Violinen, 1953, Guds gøglere, 1954, Ild brænder, eng gror,1958, Breve til en teatergal professor, 1959, Skrevet i vand, 1962 samt de tre erindringsbøger Skrædderens søn. Syvtallet og Komedianter.[3]

Sam Besekow var gift tre gange. Første ægteskab med Margot Francken endte i 1941. Den 3. januar 1942 blev han gift med skuespilleren Henny Krause, der døde i 1980. Endelig blev han 3. februar 1982 gift med landsretssagfører Jette Hecht-Johansen, ægteskabet varede til hendes død 8. juni 1999.

Sam Besekow er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.[1]

Udvalgt filmografi

Hædersbevisninger

Referencer

  1. ^ a b Sam Besekow på gravsted.dk
  2. ^ Ritzau (23. april 2001). "Instruktøren Sam Besekow er død". b.dk, Berlingske. Hentet 5. juli 2014.
  3. ^ Sam Besekow | Gyldendal - Den Store Danske
  4. ^ Sam Besekow på litteraturpriser.dk

Eksterne henvisninger

Artiklen om skuespilleren Sam Besekow kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.