I dag er Salvie et emne, der fortsætter med at skabe interesse og debat på forskellige områder. I årevis har Salvie været genstand for forskning, diskussioner og refleksioner blandt eksperter og interesserede i emnet. Dens betydning ligger i dens indflydelse på grundlæggende aspekter af samfundet, kulturen og dagligdagen. I denne artikel vil vi dykke ned i Salvies verden for at udforske dens forskellige facetter og forstå dens indflydelse i dag. Gennem en dybdegående analyse vil vi søge at belyse de centrale aspekter af Salvie og dets relevans i den moderne verden.
Salvie | |
---|---|
Havesalvie (Salvia farinacea) er flerårig, men bruges i Danmark som sommerblomst. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
Familie | Lamiaceae (Læbeblomst-familien) |
Slægt | Salvia |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Slægten Salvie (Salvia) består af buske, stauder eller énårige planter, der når en højde af lidt over en halv meter[1]. Planten har firkantede stængler og modsat stillede blade. Dens blomster er uregelmæssige og kun symmetriske langs én akse. Blomsterfarven er hvid, blå, violet, lyserød eller klart rød. De rødblomstrede arter er sædvanligvis fuglebestøvede (af kolibrier), mens de blå-violette bestøves af bier eller humlebier. Frugterne er kapsler med nogle få, ret store frø.
Salvie vokser i det meste af verden, i Afrika-Eurasien og Amerika, med omkring 600 arter i Mellem- og Sydamerika, cirka 250 arter i Centralasien og Middelhavslandene og omkring 90 arter i Østasien.[2]
Beskrevne arter |
Andre arter |
|
|
|
|
Søsterprojekter med yderligere information: |