Sabellianisme

Udseende flyt til sidebjælken skjul
Sammenskrivningsforslag
Artiklen Modalisme er foreslået føjet ind i Sabellianisme. (Siden januar 2017)  Diskutér forslaget

Sabellianisme eller modalistisk monarkianisme er et kætteri i den gamle kirke, hvis ophavsmand Sabellius (Sabellio) udgives for at være, men som i sin første form vistnok er ældre.

Sabellius (fl. ca. 215) var sandsynligvis født i Libyen. Han kom til Rom i begyndelsen af 3. århundrede og samlede mange disciple om sig; men da han viste sig at være en konsekvent monarkianer, angreb Hippolyt ham, og biskoppen, Kallistos (Callistus 1. / Kallistos I. / lat. Calixtus, pave 217-222) udstødte ham af menigheden, men Sabellius samlede et ret stort parti om sig og blev ikke svar skyldig. Især Kallistos, som hverken var ortodoks eller særlig fast i sine anskuelser, blev stærkt medtaget af Sabellius.

Sabellianisme går ud på, at det er den samme person, som er Fader, Søn og Helligånd, ikke samtidig .ganske vist, men i forskellige stadier. Først åbenbarede Guddommen sig i Faderens fremtrædelsesform som skaber og lovgiver, nemlig indtil den gamle pagts slutning, dernæst i Sønnens som genløser, indtil himmelfarten, og endelig i Åndens som levendegøreren og livsgiveren i den derefter følgende tid og nu stadig.

I virkeligheden fører Sabellius kun Praxeas’ patripassianisme videre ud. Beviserne for lærens rigtighed søgte Sabellius i forskellige apokryfer, navnlig i Ægypterevangeliet. Sabellianisme bredte sig fra Rom videre ud i kristenheden, blandt andet til Libyen, hvor den blev angrebet af Dionysius af Alexandria (død 265), og endnu i 4. århundrede træffes sabellianere, men senere gik læren over i andre kætterier eller forsvandt. Sabellius selv og hans personlige oplevelser er ganske indhyllede i uklare beretninger.

Sabellianismen blev fordømt som kætteri i 261 og efter en genopblomstring af bevægelsen endnu en gang på synoden i Konstantinopel 381

Litteratur anvendt af A.Th. Jørgensen i Salmonsen: Adolf von Harnack: Dogmengeschichte, bd. I Fredrik Nielsen: Haandbog i Kirkens Historie, første bind: "Oldkirken". København, 1885 Se også

Kilde

Eksterne henvisninger

Note
  1. ^ Oplysning i Kirke og kristendom, leksikon, s. 353