Sabel
I denne artikel vil vi udforske temaet Sabel, et emne, der har skabt stor interesse i det moderne samfund. Sabel har været genstand for debat og analyser på forskellige områder, fra kultur og politik til videnskab og teknologi. Denne person/emne/dato har fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden og har skabt interesse, der overskrider geografiske og kulturelle grænser. I denne retning vil vi undersøge forskellige tilgange og perspektiver på Sabel med det formål at tilbyde en global og berigende vision om dette spørgsmål.
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (marts 2015) |
En sabel er et enægget sværd med spids til hug og stik. Grebet er krumt til æggens side for at forbedre håndteringen. Som håndbeskyttelse har en sabel en parerbøjle. Sablen er lettere end sværdet og blev især anvendt af kavaleriet.
Sablen er kendt siden det 2. århundrede fra Persien og kom formentlig til Europa med avar-stammer i det 8. århundrede. Våbnet blev ført udbredt i Europa omkring 1800 i rytteriet.[1] Under Napoleonskrigene blev alle franske infanteristyrker udstyret med en kort sabel, men da den var så godt som ubrugelig i kamp mod kavaleri, indførtes bajonetten. I Europa brugtes sabler i krig til første verdenskrig.
Sabler har ikke nogen praktisk betydning i dag, men anvendes fortrinsvis ceremonielt, som pynt og i konkurrencesport.
Kilder
- ^ Heinrich Müller, Hartmut Kölling, Europäische Hieb- und Stichwaffen aus der Sammlung des Museums für Deutsche Geschichte. Berlin 4. Aufl. 1986. 34-36.
