Sø-kogleaks

I denne artikel vil vi udforske Sø-kogleaks fra forskellige perspektiver og dykke ned i dens betydning, virkning og relevans i dagens samfund. Sø-kogleaks er et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans, og gennem denne detaljerede analyse søger vi at kaste lys over dets mange facetter. Fra dens historie til dens fremtid, gennem dens implikationer i kultur, politik og økonomi, vil vi træde ind i et univers af muligheder og udfordringer. Gør dig klar til at opdage alt, hvad du behøver at vide om Sø-kogleaks og dets indflydelse på den moderne verden.

Søkogleaks
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseLiliopsida (Énkimbladede)
OrdenPoales (Græs-ordenen)
FamilieCyperaceae (Halvgræs-familien)
SlægtSchoenoplectus (Kogleaks)
ArtS. lacustris
Videnskabeligt artsnavn
Schoenoplectus lacustris
(L.) Palla
Synonymer
Scirpus lacustris
Hjælp til læsning af taksobokse

Søkogleaks (Schoenoplectus lacustris), også skrevet sø-kogleaks, er en op til 3,5 meter høj sumpplante, der vokser i næringsrige søer, grøfter og vandløb. Søkogleaks ligner blågrøn kogleaks, men kan kendes på de grønne eller mørkegrønne stængler (ikke blågrønne) og desuden mangler blomsternes dækskæl de små mørke papiller som findes hos blågrøn kogleaks.

Beskrivelse

Søkogleaks er et halvgræs med trinde, svampede, bladløse stængler, der kan blive 2-3 meter lange og ender med en forgrenet top af små, rødbrune, koglelignende aks med små, tvekønnede blomster, der blomstrer i juni/juli.

Voksested

Den findes i Danmark hist og her ved næringsrige sø- og åbredder samt i grøfter.

Guldsmedelarverne er meget afhængige af vandplanter som søkogleaks. Guldsmedelarverne bruger stænglerne til at kravle op ad og gøre sig fast til, når de skal op af vandet og skifte hud, hvorefter de fremstår som flyvende insekter.


Wikimedia Commons har medier relateret til:


Kilde

Eksterne henvisninger