Særdomstol
I dagens verden har Særdomstol fået en hidtil uset relevans. Hvad enten det er inden for politik, teknologi, videnskab eller kultur, er Særdomstol blevet et emne for konstant debat og refleksion. Dens implikationer og følger når alle samfundssfærer og genererer både entusiasme og kontrovers. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Særdomstol på forskellige områder, analysere dens forskellige facetter og tilbyde en global vision om dens indflydelse i dagens verden.
En særdomstol er en domstol, der oprettes for at behandle en bestemt sag eller flere på forhånd bestemte sager. De er ekstraordinært nedsat, i en retsstat typisk af parlamentet. Efter at have udført den ekstraordinære opgave, bliver særdomstolen opløst igen.
I Danmark vedtog Rigsdagen i 1916 en retsplejereform, som fuldstændigt adskilte dømmende og udøvende lokale myndigheder. [1]
Dog kunne regeringen "anordne ekstraordinære retter", dvs. særdomstole, indtil 1953, hvor der i en ny paragraf § 61 i grundloven fastslås, at ”særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes”. Disse særdomstole eller kommissionsdomstole blev afskaffet i 1999 og ved lov erstattet af undersøgelseskommissioner. [2]
Referencer
- ^ I kommissionens kløer
- ^ "Lov om Undersøgelseskommissioner". Arkiveret fra originalen 31. juli 2007. Hentet 11. december 2011.
Se også
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |