I denne artikel vil vi udforske emnet Rødalger og dets indvirkning på nutidens samfund. Rødalger har været genstand for interesse og debat i årevis, og dets relevans er ikke blevet mindre med tiden. I de seneste årtier har vi set betydelige fremskridt og forskning omkring Rødalger, hvilket har ført til større forståelse og bevidsthed om dets betydning. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter omkring Rødalger, fra dets historie og udvikling til dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Vi håber, at denne udforskning bidrager til at kaste lys over Rødalger og dets implikationer i nutidens verden.
Rødalger | |
---|---|
![]() Søgræs (Laurencia) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
(urangeret) | Bikonta |
(urangeret) | Archaeplastida |
Rige | Plantae (Planter) |
Underrige | Biliphyta |
Division | Rhodophyta Wettstein, 1922 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget. De indeholder farvestoffet Klorofyl A. Rødalger er en af de ældste grupper af planter[1]. Rødalgerne er også en af de største grupper af alger, med mere end 7.000 anerkendte arter[2]. Hovedparten af rødalgerne findes i Florideophyceae-klassen, som hovedsageligt omfatter flercellede marine alger, heraf en del tang[2][3]. Kun ca. 5% af rødalgerne forekommer i ferskvand, mens resten forekommer i salt- og brakvand[4].
De ældste fossiler af eukaryote celler er af rødalger på 1,6 milliard år.[5]
Rødalgerne udgør en veldefineret gruppe karakteriseret ved at have eukaryotiske celler uden flageller og centrioler, grønkorn der mangler et udvendigt endoplasmatisk reticulum og som indeholder ustakkede tylakoider, og benytter fykobilisom-proteiner som pigment, hvilket giver dem deres røde farve[6]
Division: Rhodophyta
Søsterprojekter med yderligere information: |