I denne artikel vil vi udforske emnet Rummelpot (nytårsskik) i dybden, analysere dets oprindelse, udvikling, virkning og mulige fremtidsudsigter. Rummelpot (nytårsskik) har været genstand for interesse og debat gennem historien, og har haft indflydelse på forskellige aspekter af samfund, kultur og politik. I løbet af de næste afsnit vil vi dykke ned i dets betydning, dets implikationer og dets relevans i den aktuelle kontekst og kaste lys over de forskellige facetter, der udgør dette fænomen. Derudover vil vi undersøge forskellige tilgange og meninger for at tilbyde et omfattende og afbalanceret syn, hvilket giver læseren en bredere og dybere forståelse af Rummelpot (nytårsskik).
Rummelpot eller rumlepot er en dansk-nordtysk skik, hvor børnene nytårsaften går sminket og udklædt gennem byen med en rummelpot (≈ en gnidetromme). De besøger naboer og venner og underholder med rummel og sang for at få fyldt godteposen. Traditionen tro uddeles denne aften æbleskiver, men også bolsjer og andet slik. Rummelpotsangen er Fru lok e døe op. Tradtionen at gå med rummelpotten havde tidligere den samme funktion som nytårsfyrværkeriet, nemlig at jage de onde ånder bort med en øredøvende larm. Også Odins jagt fandt (ifølge mytologien) sted i nætterne omkring årsskiftet (julenætter).
At gå med rummelpot er stadig en populær nytårsskik i det dansk-tyske grænseland, selvom den traditionelle rummelpot er mange steder erstattet af andre larmende instrumenter.
På det nordfrisiske fastland kendes skikken som rumelput-luupen, på den nordfrisiske ø Amrum kendes en lignende tradition under navnet Ütj tu hulkin, på naboøen Før under navnet Ütj tu kenknin eller Rummelrotje, på øen Sild og her især i landsbyen Morsum som Maskenloop (≈maskeløb), de forklædte på Sild bliver kaldt som omtaakelte[1].
Rummelpotvise (på Sønderjysk)
Fru, fru, lok e døe op!
Æ rummelpot vil ind.
De kom æ skib fra Holland.
De hav så goj en vind.
Styrmand vil vi prise
Kaptajnene vil vi hejse
sæt æ sejl op i æ top
å gi mæ naue i æ rummelpot.
Hallo – hallo en æffelkagh elle to
å ven den æ få lille
så gi mæ to for jen.