Ruds Vedby

I dag er Ruds Vedby fortsat et emne af konstant interesse og debat i det moderne samfund. Med stigende interesse i de senere år har Ruds Vedby fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk. Hvad enten det er i den akademiske verden, i medierne eller i hverdagens samtaler, er Ruds Vedby blevet et centralt diskussionspunkt. Denne tendens er ikke kun på lokalt plan, men har også fået relevans på globalt plan, hvilket viser den betydning og indflydelse, som Ruds Vedby har på vores nuværende virkelighed. I betragtning af denne voksende opmærksomhed, er det afgørende at grundigt analysere de forskellige dimensioner og perspektiver, som Ruds Vedby involverer, for bedre at forstå dets omfang og implikationer i vores samfund.

Ruds Vedby
Ved Ruds Vedby Kirke
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneSorø Kommune
SognRuds Vedby Sogn
BorgmesterGert Jørgensen, C (fra 2014) Rediger på Wikidata
Postnr.4291 Ruds Vedby
Demografi
Ruds Vedby by1.694[1] (2024)
 - Areal1,11 km²
Kommunen30.478[1] (2024)
 - Areal311,05 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.rudsvedbynyt.dk
Oversigtskort
Ruds Vedby ligger i Sjælland
Ruds Vedby
Ruds Vedby
Ruds Vedbys beliggenhed 55°32′30″N 11°22′33″Ø / 55.54167°N 11.37583°Ø / 55.54167; 11.37583

Ruds Vedby er en mindre by på det nordlige Sydvestsjælland med 1.694 indbyggere (2024)[1] i Ruds Vedby Sogn. Byen ligger i Sorø Kommune og tilhører Region Sjælland. Den er stationsbyHøng-Tølløse Banen ca. 18 km nord for Slagelse, 8 km vest for Dianalund og 20 km nordvest for Sorø.

Ruds Vedby har sit navn efter herregården Vedbygaard. Ruds Vedby Kirke hørte indtil 1966 til herregården. Ruds Vedby Idrætsforening er over 100 år gammel.

Indtil 2007 lå byen i Dianalund Kommune.

Historie

Ruds Vedby var en landsby, der opstod omkring Vedbygård. Gården ejedes af Hvide-slægten og kaldtes Stigs Vedby. Gården overtoges af Rud-slægten og kom derfor til at hedder Ruds Vedby. I 1300-tallet opholdt Margrethe I sig på Vedbygård, og i 1307 nævnes byen for første gang som "Stigs Vedby".[2]

I 1682 bestod landsbyen af 32 gårde, et hus med jord og 19 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 600,3 tønder land skyldsat til 123,30 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug med rotationen 2/1.[4]

Omkring 1870 blev byen beskrevet: "Vedby eller Ruds-Vedby, beliggende omtrent hvor Nykjøbing-Slagelse og Kallundborg-Sorø Veien skjære hinanden, med Kirken, Hospital, Skole, og en Pogeskole, Jernstøberi og Vognfabrik, Kro med Bryggeri, Kjøbmandshandel, Bageri".[5]

Omkring 1900 blev byen beskrevet: "Vedby (eller Ruds-Vedby), beliggende omtr. hvor Landevejene skære hinanden, med Kirke, Skole, Forskole, Privatskole, Missionshus (opr. 1891), Hospital (oprettet fra Vedbygaard, sidste Halvdel af 18. Aarh., ombygget og udvidet 1863 af Godsejer Lund; med Fribolig for 4 fattige af Vedbygaards Gods), Sparekasse (opr. 14/8 1868; Sparernes saml. Tilgodehavende var 31/3 1895 12,518 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 1176 Kr., Antal af Konti 70) og Filial af Holb. Amts økon. Selskabs Sparekasse, Valgsted for Holbæk Amts 3. Folketingskr., Sessionssted for 2. Udskrivningskr.’ 43. og 338–51. Lægd, Sæde for Branddirektoratet for Løve Herred, Lægebolig, Markedsplads (Markeder 1. Tirsdag i Apr. og Okt.), Postkontor (nyt Posthus opf. 1896), Telegrafstation og Telefoncentralstation for Løve Herred, 3 Købmandshandeler, Bageri, Kro, Mølle og mange næringsdrivende; Mindestøtte for Fred. VII (rejst 1870), modelleret af Th. Stein."[6]

I december 1901 begyndte den regulære togdrift på Høng-Tølløse Jernbanen, hvoraf Ruds Vedby Station gennem adskillige årtier udgjorde banens vigtigste station.

Byens postnummerområde indbefatter foruden selve Ruds Vedby by og sogn også områder i nabosognene såvel nord som syd for Ruds Vedby.

Byens omgivelser

Rundt om Ruds Vedby findes adskillige grave og dysser fra stenalderen, men også mindesmærker fra andre tidsperioder.

Ved Møllebakke i den nordlige udkant af byen på hjørnet af Reerslevvej og Sølvbjerg er der indrettet hundeskov.

Ruds Vedby Borgspil

Ruds Vedby er hjemsted for amatørteateret Ruds Vedby Borgspil, som siden 1988 har opført stykker med udgangspunkt i lokalhistoriske begivenheder og sagn.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Sigvard Mahler Dam. 2008. Stigs Vedby & Hvideslægten:- Ruds Vedbys oprindelse i anledning af 700 års jubilæet. Libri Damiani. ISBN 9788792289001
  3. ^ Pedersen, s. 40
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 279
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 458f

Litteratur

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om geografi i Sorø Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.