Rosshavet

I dagens verden er Rosshavet blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af befolkningen. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering har Rosshavet positioneret sig selv som et relevant element i folks daglige liv, der påvirker alt fra den måde, de kommunikerer på, til den måde, de udfører deres forretningstransaktioner på. Vigtigheden af ​​Rosshavet har overskredet grænser og er blevet et emne for debat på forskellige områder, hvilket har genereret modstridende meninger og lagt på bordet behovet for at reflektere over dets implikationer i dagens samfund. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og undersøgelser af Rosshavet for at forstå dens virkning og relevans i dag.

75°S 175°V / 75°S 175°V / -75; -175

Rosshavet er er et hav (en stor bugt) fra Sydishavet ind mod det antarktiske kontinent, mellem Victoria Land og Marie Byrd Land (150°V – 170°Ø). Bugten er navngivet efter James Clark Ross, der opdagede området i 1841. Den inderste del af bugten, ud til 73°S, er dækket af en tyk isbræmme (Rossbarrieren).

Roald Amundsen begyndte sin ekspedition mod Sydpoolen i Bay of Whales ved Rossbarrieren i 1911.

Ved en international aftale mellem 26 lande samt EU i 2016 blev et område på mere end 1,5 million km² givet status som beskyttelsesområde, hvor fiskeri og naturudnyttelse ikke er tilladt. Det er verdens største naturbeskyttelsesområde.^[1]

Referencer

1. ^ World's largest marine park created in Ross Sea in Antarctica in landmark deal, theguardian.com, 28. oktober 2016 (engelsk)

Spire Denne artikel om antarktisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.