Rookie

Calder Memorial Trophy, der hvert år gives til den bedste rookie i NHL

Rookie er i mange nordamerikanske sportsgrene betegnelsen for en spiller, der endnu ikke har afsluttet sit første år på det pågældende sportslige niveau. Ordet bruges i engelsktalende lande også mere generelt om nyligt startede (og derfor uerfarne) personer i diverse professioner.

Ifølge Oxford English Dictionary og Merriam-Webster Online Dictionary er ordet muligvis en forvanskning af det engelske ord recruit (dansk: rekrut). Den tidligste brug af udtrykket i litterær sammenhæng stammer fra Rudyard Kiplings Barrack-Room Ballads (udgivet 1892), hvor ordet betyder en rå rekrut i den britiske hær.

I mange nordamerikanske sportsgrene – som for eksempel baseball, amerikansk fodbold, basketball og hockey – uddeles der hvert år en pris, Rookie of the Year, til årets bedste rookie.

Major League Baseball

I Major League Baseball (MLB) betragtes en spiller som rookie, hvis han, før den pågældende sæson begynder, opfylder begge af de følgende to kriterier:

De seneste år har et øget antal japanske baseballspillere fået deres debut i Major League Baseball efter at have spillet mange år i deres hjemland. Ifølge de officielle regler betragtes disse spillere dog stadig som rookies i deres første år i ligaen. Indtil videre har tre japanere vundet titlen som Rookie of the Year i MLB (Hideo Nomo i 1995, Kazuhiro Sasaki i 2000 og Ichiro Suzuki i 2001).

National Hockey League

I National Hockey League (NHL) betragtes en spiller som rookie til og med den sæson hvori han spiller sin 25. NHL-kamp. Han kan således i teorien betragtes som rookie i 25 sæsoner såfremt han kun spiller én NHL-kamp om året! Årets rookie vinder det såkaldte Calder Memorial Trophy. Dog skal spilleren foruden at opfylde ovenstående krav også være under 26 år gammel for at komme i betragtning til trofæet. Aldersbegrænsningen blev indført efter at trofæet i 1990 blev vundet af den på det tidspunkt 31-årige Sergei Makarov. Makarov havde først i en relativ sen alder fået lov til at forlade Sovjetunionen for at spille i NHL.

Kildehenvisninger

  1. ^ "Definition of rookie". Merriam-Webster Online Dictionary. Hentet 2007-08-21.
  2. ^ Simpson, John, og Weiner, Edmund, (red.) (1989). Oxford English Dictionary (2. udgave udgave). Clarendon Press. ISBN 0-19-861186-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)