I dagens verden er Rondo blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets relevans i det videnskabelige område, fortsætter Rondo med at skabe debat og fascination på forskellige områder. Som tiden skrider frem, fortsætter Rondo med at udvikle sig og overraske samfundet, hvilket viser dets betydning og dets evne til fortsat at tiltrække opmærksomhed fra et mangfoldigt publikum. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter og perspektiver relateret til Rondo, med det formål at give et komplet og berigende syn på dette globalt relevante emne.
Rondo og dets franske ækvivalent rondeau er ord, der har været anvendt inden for musik i en flere forbindelser – dog typisk til at betegne en musikalsk form og i reference til en karakter-type, der adskiller sig væsentligt fra formen. Selv om udtrykket i dag kaldes rondoform ses begge udtryk.
Formen startede i barokken som ritornelloformen (fra latin ritornare = "tilbage") der indikerer tilbagevenden til det originale tema eller motiv ("A"). Dette kan eksempelvis ske i formen A-B-A-C-A-D-A-…
Antallet af temaer kan variere fra stykke til stykke, og det periodisk tilbagevendende tema er nogle gange pyntet og ændret for at skabe variation.
I klassisk og romantisk tid blev rondoformen tit brugt i sidste del af en sonate, symfoni, koncert eller i kammermusik.