I denne artikel vil vi analysereRobert Herrick (digter), et emne, der har skabt stor interesse og debat i det moderne samfund. _Var1 har vist sig at være et diskussionspunkt på forskellige områder, fra politik til videnskab, herunder kultur og teknologi. Dets relevans og indflydelse på hverdagen gør det til et emne af interesse for en bred vifte af mennesker, uanset alder, køn, socioøkonomisk niveau eller geografisk placering. Gennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Robert Herrick (digter), analysere dens oprindelse, udvikling, virkning og mulige fremtidige implikationer. Derudover vil vi tage fat på forskellige perspektiver og meninger om sagen, med det formål at tilbyde en bred og berigende vision om dette emne, der er så relevant i dag.
Robert Herrick (1591—1674) var en engelsk digter. Herrick var søn af en håndværker, men kom til at studere i Cambridge og fik senere et præsteembede i landsbyen Dean Prior i Devonshire. Fra dette embede blev han forjaget 1647 som royalist og rejste derpå til London, hvor han levede sammen med digtere og skønånder. Efter restaureringen fik han dog sit embede igen og beholdt dertil sin Død. Under sit ophold i London udgav han to samlinger digte: Noble Numbers; or, Pious Pieces (1647) og Hesperides; or, Works both Humane and Divine (1648). Det er lyriske Digte, for en stor del ganske korte; nogle af dem er religiøse, men de fleste skildrer med melodiøs ynde det gammelengelske landliv eller besynger vin og kærlighed. Efter at Herrick i lang tid havde været ganske glemt, udkom der en samlet udgave af digtene i 1823. Den nyeste og fuldstændigste udgave er af Grosart i 3 bind (London 1878).
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |