I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Robert Aldrich og dens indflydelse på nutidens samfund. Fra dets historiske oprindelse til dets relevans i dag, vil vi analysere de forskellige aspekter, der gør Robert Aldrich til et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi undersøge de økonomiske, sociale, kulturelle og politiske implikationer af Robert Aldrich, med det formål at forstå dets indflydelse på den moderne verden. Ligeledes vil vi fordybe os i de debatter og kontroverser, der er opstået omkring dette emne, idet vi overvejer forskellige perspektiver og meninger for at give et fuldstændigt overblik over dets betydning. Tag med os på denne tur til Robert Aldrich og opdag dens betydning i dag!
Robert Aldrich | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Robert Burgess Aldrich ![]() 9. august 1918 ![]() Cranston, Rhode Island, USA ![]() |
Død | 5. december 1983 (65 år) ![]() Los Angeles, Californien, USA ![]() |
Dødsårsag | Nyresvigt ![]() |
Gravsted | Forest Lawn Memorial Park ![]() |
Barn | William Aldrich ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Virginia, Moses Brown School ![]() |
Beskæftigelse | Fagforeningsperson, filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducent, instruktør, producent ![]() |
Arbejdssted | USA ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Sølvbjørnen for bedste instruktør (1956) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Robert Aldrich (9. august 1918 i Cranston, Rhode Island, USA – 5. december 1983 i Los Angeles, Californien, USA) var en amerikansk filminstruktør og producent.
Aldrich instruktørdebuterede i 1953, og fik tidlig succes med bl.a. westernfilmen Vera Cruz (1954), den bizarre kriminalfilm Kiss Me Deadly (Kys mig til døde) og Hollywood-skildringen The Big Knife (1955). Opsigt vakte melodramaet Whatever Happened to Baby Jane? (Hvad blev der egentlig af Baby Jane?, 1962), med Joan Crawford og Bette Davis som hadefulde søstre. Krigsfilmen The Dirty Dozen (Det beskidte dusin, 1967) og satirerne The Longest Yard (Det skrappe hold, 1974) og Twilight's Last Gleaming (Raketbase 3, 1977) blev biografsucceser. Aldrichs film er ofte præget af en illusionsløs realisme.