Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)

Har du nogensinde undret dig over Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)? Dette er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed gennem tiden og med god grund. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige) været genstand for debat, analyse og udforskning i en lang række sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske den fascinerende historie om Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige), undersøge dens implikationer i den moderne verden og overveje dens fortsatte relevans i fremtiden. Lige meget om du er ekspert i Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige) eller blot ønsker at lære mere om det, vil denne artikel give dig et komplet og indsigtsfuldt kig på dette spændende emne.

Rigsdagen
Reichstag
Type
TypeTokammersystem
HuseRigsdagen
Bundesrat
Historie
Grundlagt1871
Opløst1918
Forudgået afRigsdagen (Det nordtyske forbund)
Efterfulgt afRigsdagen (Weimarrepublikken)
Valg
Sidste valgValget i Tyskland 1912
Mødested
W Titzenthaler - Reichstagsprovisorium 1898.jpg
Leipziger Straße 4, Berlin
Rigsdagen i plenum i 1889
For alternative betydninger, se Rigsdag. (Se også artikler, som begynder med Rigsdag)

Rigsdagen (Der Reichtag) under det tyske kejserrige fra 1871 til 1918 havde sit retslige grundlag i Tysklands forfatning af 16. april 1871. Rigsdagen var ellers en fortsættelse af rigsdagen i det nordtyske forbund således som denne var reguleret i forfatningen af 17. april 1867.

Rigsdagen var udtryk for rigets enhed. Sammen med det såkaldte Bundesrat udstedte rigsdagen love og havde medbestemmelse med hensyn til budgettet. Derudover havde rigsdagen ingen indflydelse over rigskansleren.

I 1871 bestod rigsdagen af 382 og fra 1874 397 repræsentanter, som var valgt ved almindelige, frie og hemmelige valg. Stemmeret havde gifte mænd over 25 år. Repræsentanterne kom fra enkeltmandskredse. Medlemmerne af rigsdagen repræsenterede hele folket og mødte uden bundet mandat. Parlamentarikerne havde immunitet og var uden personligt ansvar for Rigsdagens vedtagelser.

Valgperioden var først tre år og fra 1888 fem år. Rigsdagen blev indkaldt af kejseren en gang om året. Rigsdagen kunne opløses af Bundesrat med kejserens tilslutning.

Se også