I denne artikel skal vi dykke dybere ned i Richard F. Phillimore og udforske alle dens facetter. Richard F. Phillimore er et emne, der har vakt stor interesse i samfundet i nyere tid, og det er vigtigt at forstå dets betydning og dets indflydelse på vores liv. I løbet af de næste par linjer vil vi analysere oprindelsen af Richard F. Phillimore, dens udvikling over tid og de forskellige perspektiver, der findes på dette emne. Vi vil også undersøge dets relevans i nutidens verden, og hvordan det har påvirket forskellige aspekter af vores samfund. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Richard F. Phillimore.
Sir Richard F. Phillimore | |
---|---|
23. december 1864 – 8. november 1940 | |
![]() Portrætteret 1917 af Francis Dodd | |
Født | 23. december 1864 Boconnoc, Cornwall |
Død | 8. november 1940 (75 år) Botley, Hampshire |
Begravet ved | Church of St John, Shedfield |
Værn | ![]() |
Tjenestetid | 1878 - 1929 |
Rang | Admiral |
Militære slag og krige | Bokseropstanden 1. verdenskrig |
Udmærkelser | Order of the Bath St. Mikaels og St. Georgs orden Royal Victorian Order |
Ægtefælle | Violet Gore Turton (fra 1905) |
Richard Fortescue Phillimore (født 23. december 1864, død 8. november 1940) var en britisk admiral for Royal Navy, som i Danmark er mest kendt for at stå bag bombardementet af luftskibsbasen i Tønder 19. juli 1918.
Han var søn af admiral Augustus Phillimore og tjente Royal Navy fra 1878 til 1929. I 1886 blev han løjtnant og 1899 kommandant og deltog år 1900 i kampe under Bokseropstanden og 1904 i Somaliland. Som kaptajn havde han kommandoen over skibene HMS Mohawk, HMS Juno, HMS Adoukir og fra 1911-1915 i 2 omgange slagkrydseren HMS Inflexible, og en overgang HMS Good Hope. [1]
Efter udbruddet af 1. verdenskrig avancerede han 9. august 1915 til kontreadmiral (Rear Admiral) under 2. slagkrydser-eskadre (Battle Cruiser Squadron) og senere 1. slagkrydser-eskadre, hvormed han deltog i søslaget ved Helgoland 17. november 1917.
Den 15. marts 1918 blev Phillimore udnævnt som Admiral Commanding Aircraft med flagskib HMS Furious, som da var ombygget til hangarskib med flydæk både forrest og bagerst. Efter admiral David Beattys tilladelse gik Phillimore i gang med at planlægge et flyangreb mod luftskibsbasen i Tønder og han udstak sine angrebsordrer til de deltagende piloter. [2]
Det 3. angrebsforsøg, den såkaldte operation F7, igangsattes kl. 3 om morgenen den 19. juli 1918, hvor 2 eskadrer Sopwith Camel-fly lettede fra dækket af HMS Furious og nåede til Tønder, hvor de satte luftskibene L 54 og L 60 i brand.
Efter krigen blev Phillimore i 1920 forfremmet til viceadmiral (chef for reserve-flåden) og i 1924 til admiral, inden han 1929 gik på pension.
Sir Richard Phillimore var gift med Violet Turton. De fik 4 børn. [3]