Reichsmarschall
I artiklen, vi præsenterer i dag, skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Reichsmarschall. Gennem historien har Reichsmarschall haft en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans inden for videnskab og teknologi, har Reichsmarschall sat sit præg på utallige områder. I denne retning vil vi udforske forskellige facetter af Reichsmarschall, dets udvikling over tid, dets indflydelse på den moderne verden og de mulige implikationer, det har for fremtiden. Tag med os på denne rejse gennem historien og indvirkningen af Reichsmarschall på vores samfund.
Reichsmarschall (rigsmarsk i dansk kontekst), var den højeste militærgrad i Tyskland under 2. verdenskrig. Graden blev oprettet i 1940 specielt til Hermann Göring som ligeledes er den eneste der har haft graden.
Graden stammer fra 1100-tallet i det Tysk-romerske rige, men havde da aldrig den præstige som det senere fik i det nationalsocialistiske Tyskland. Graden blev ikke brugt under Tyske Kejserrige eller under 1. verdenskrig
Under 2. verdenskrig blev Hermann Göring som den eneste udnævnt til Reichsmarschall af Adolf Hitler. Göring var øverstkommanderende for det tyske luftvåben, Luftwaffe, og havde desuden en række andre flotte titler, som ministerpræsident og indenrigsminister i Preussen, generaljagtmester og økonomiminister.
Hitler udnævnte Göring til Reichsmarschall for derved at markere at han var en af de vigtigste personer i den tyske generalstab. Tanken var at Göring skulle efterfølge Hitler, hvis han blev dræbt, og at denne med titlen skulle tydeliggøres så muligheden for kaos kunne undgås. Imidlertid var det Großadmiral (storadmiral) Karl Dönitz som efterfulgte Hitler efter Hitlers selvmord den 30. april 1945. Dönitz var ikke klar over dette før han blev informeret om det dagen efter af Martin Bormann og Joseph Goebbels.