Ramløse

I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Ramløse, og dykke ned i dens betydning og relevans i forskellige sammenhænge. På denne måde vil vi analysere dets indvirkning og indflydelse på det moderne samfund, såvel som dets udvikling over tid. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der findes omkring Ramløse, med det formål at tilbyde en bred og komplet vision om dette emne. Fra sin oprindelse til sin nuværende tilstand vil denne artikel nærme sig Ramløse fra flere vinkler, hvilket giver læseren en omfattende og berigende forståelse af den. Uden tvivl er dette et fascinerende emne, som fortjener at blive udforsket i detaljer.

Ramløse
Ramløse landsby set fra gadekæret
Ramløse landsby set fra gadekæret
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Hovedstaden
KommuneGribskov Kommune
SognRamløse Sogn
BorgmesterBent Hansen, V (fra 2022) Rediger på Wikidata
GrundlagtLandsby siden middelalderen
Postnr.3200 Helsinge
Demografi
Ramløse by1.561[1] (2024)
Kommunen41.920[1] (2024)
 - Areal280,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.gribskovinfo.dk
Oversigtskort
Ramløse ligger i Region Hovedstaden
Ramløse
Ramløse
Ramløses beliggenhed 56°0′51″N 12°6′57″Ø / 56.01417°N 12.11583°Ø / 56.01417; 12.11583

Ramløse er en by i Nordsjælland med 1.561 indbyggere (2024)[1], beliggende i Ramløse Sogn umiddelbart nordøst for Arresø. Ramløse tilhører Gribskov Kommune og ligger i Region Hovedstaden.

Beskrivelse

Oprindelsen til bynavnet

Forleddet er et gammelt ord, der betyder 'fugtig eng'. Efterleddet -løse er beslægtet med ordet 'lys' og betyder 'lysning' eller 'åben plads'. Navnet betyder altså "Lysningen ved den fugtige eng". [2]

Historie

Egnen omkring Ramløse har mange spor efter aktivitet allerede i bronzealderen. Gravmælerne Handskehøj og Hyrdehøj er imponerende store, og på de dyrkede marker mellem højene er der spor af overpløjede gravhøje fra samme tidsalder. De få tilbageværende gravhøje er nu fredede. Et markfund af bl.a. sølv, kaldet Ramløseskatten er dateret til Vikingetiden. [3]

Byens nyere historie kan føres ca. tusinde år tilbage. Den oprindelige landsby var centreret omkring gadekæret, hvor der stadig er nogle stråtækte huse. I dette område var der i middelalderen en befæstet hovgård, der allerede nævnes i skriftlige kilder fra ca. 1140. Gården var underlagt biskoppen i Roskilde og var formentlig indtil 1500-tallet hovedgård for Ramløse sogn.[4] Der blev i 1963-1965 ca. 600 m fra gadekæret udgravet rester af et gammelt fundament, som menes at være fra denne borg. [5]

I 1682 talte landsbyen 30 gårde og 8 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 995,5 tønder land skyldsat til 175,63 tdr hartkorn.[6] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[7]

I middelalderen lå gårdene tæt samlet omkring gadekæret, og først i løbet af 1700–tallet blev de i dag kendte matrikler etableret. På denne tid var der 29 gårde i Ramløse, og den var en af Frederiksborg amts største byer. I 1781 blev Ramløse som den første landsby i Holbo Herred udskiftet, sandsynligvis på grund af dens størrelse.[8] Udstykningen kan følges gennem matrikelregistrene, som er beskrevet i Bogen om Ramløse. [9]

Der findes en række fortællinger om landsbyens udvikling, hvoraf nogle er gengivet på internettet. [10] Ramløse var indtil jernbanen kom til Helsinge i 1897 centrum for området mellem Frederiksværk og Hillerød. [11]

Omkring udbruddet af 2 verdenskrig blev der på initiativ af Ramløse Borgerforening bygget en ny skole, anlagt vandforsyning og vejbelysning.[12] I 1960'erne planlagde sognerådet en større byudvikling, som skulle sikre Ramløse en fremtrædende position efter den planlagte kommunalreform i 1970. Der blev således bygget flere hundrede nye ejerboliger i slutningen af årtiet, og et nyt butikscenter blev indviet den 20. maj 1969. Men flertallet i kommunalbestyrelsen i den nye Helsinge Kommune ønskede ikke en eksplosiv udvikling af Ramløse, og efter at man havde forbudt skiltning ved Frederiksværksvej og skrinlagt planer om en omfartsvej langs centeret, måtte butikkerne lukke, hvorefter centeret endeligt blev lukket og ombygget til ældreboliger i 1980. [13] Herefter gik udviklingen af byen i stå, og første større butiksændring var, da Restaurant, Steakhouse blev nedrevet primo august 2011 for at give plads til en Nettobutik, som åbnede den 8. marts 2012. Over for Ramløse Kirke lå der indtil primo maj 2012 en lokal købmandsbutik, som i 2025 er ombygget til galleri.

Ramløse i dag

I byen findes, ud over kirken og Ramløse Mølle, en sportshal og en folkeskole, Ramløse skole. Skråt over for denne ligger den gamle rytterskole, som er vidnesbyrd om det gamle rytterdistrikt på egnen. [11]

Der går en landevej, rute 205, gennem Ramløse til henholdsvis Frederiksværk og Helsinge, hvor der begge steder er forbindelse med tog til København. Der kører en bus på denne vej. Fra det gamle landsbycentrum udbredes de nye kvarterer, især mod Sydøst. På vejen mod Annisse passerer trafikanter bl.a. et sommerhusområde ved Ramløse Bakker. På vejen mod Helsinge ligger Ramløse Forsamlingshus nær Hyrdehøj ved det højeste punkt ca. 500 m udenfor Ramløse by. Her afholdes en række arrangementer året rundt, bl.a. en årligt tilbagevendende Revy.

Siden 1960'erne er byen blevet udbygget med bl.a. Ramløse Søkrog. I dette område findes en lille bådehavn. En projekteret sti rundt om Arresø skal bl.a. forbinde dette område med Bækkekrogen og Ramløse Sand. Bådehavnen er om sommeren hjemsted for ca. 30 sejlbåde, og der afholdes en ugentlig konkurrencesjlads. I den hårde frost fra dagene omkring nytårsdag 2010 til medio januar var Arresø tilfrosset, og der afholdtes bl.a. dansk mesterskab (DM) for isbåde med udgangspunkt i Ramløse Bådehavn den 9. januar 2010.[14]

Medier

Der udgives 6 gange årligt et blad om aktiviteter i Ramløse, Ramløse Guiden. Bladet omdeles gratis til alle husstande i Ramløse Sogn, mens andre kan abonnere for 160 kr. årligt (i år 2009).[15]

Kendte bysbørn

Billeder fra Ramløse

  • Ramløse Mølle.
    Ramløse Mølle.
  • Ramløse landsby set fra gadekæret.
    Ramløse landsby set fra gadekæret.
  • Den gamle skole, oprindelig rytterskole, beliggende ved vej 205.
    Den gamle skole, oprindelig rytterskole, beliggende ved vej 205.
  • Ramløse kirke, set fra vestgavlen.
    Ramløse kirke, set fra vestgavlen.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ramløse – Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet
  3. ^ "Bogen om Ramløse". Arkiveret fra originalen 30. august 2018. Hentet 26. juni 2014.
  4. ^ "Ramløse Sogn". Arkiveret fra originalen 18. december 2013. Hentet 19. december 2011.
  5. ^ Hansen & Ziegler, s. 21
  6. ^ Pedersen (1927), s. 13
  7. ^ Frandsen, bilagskort
  8. ^ Møllegårdens Grundejerforening (2011). "Lidt baggrundshistorie om Ramløse og omegn". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2011.
  9. ^ Hansen & Ziegler, s. 27-31
  10. ^ "Landsbyhistorier – Ramløse". Arkiveret fra originalen 8. august 2009. Hentet 31. maj 2009.
  11. ^ a b Møllegårdens Grundejerforening (2011). "Lidt baggrundshistorie om Ramløse og omegn". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2011.
  12. ^ Alle borgere var tvungne medlem af Borgerforeningen, bortset fra mindrebemidlede og enlige kvinder, jf. Møllegårdens Grundejerforening (2011). "Lidt baggrundshistorie om Ramløse og omegn". Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 15. december 2011.
  13. ^ Hansen & Ziegler, s. 116-120
  14. ^ Se billeder og reportage på: nordkysten.nu. De planlagte sejladser den 10. januar måtte aflyses pga. vindforholdene
  15. ^ Se Ramløse-Annisse pastorat: Ramløse Guiden (Webside ikke længere tilgængelig)

Litteratur

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Peter Hansen, Leif Ziegler: Bogen om Ramløse; Ramløse 2013; ISBN 978-87-996676-9-7
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger