I dag har Quadriga (fortolkningsmetode) fået vigtig relevans i nutidens samfund. Uanset om det skyldes dets indflydelse på populærkulturen, dets indflydelse på politisk beslutningstagning eller dets relevans på det videnskabelige område, har Quadriga (fortolkningsmetode) fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Quadriga (fortolkningsmetode) og dets indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag, vil vi analysere i detaljer, hvordan Quadriga (fortolkningsmetode) har sat sit præg på samfundet, og hvordan det fortsætter med at påvirke vores daglige liv.
Quadriga eller Kvadriga, egentlig "firspand"; – her henviser det til den såkaldte firfoldige tolkningsmetode eller firedobbelte skriftlæsning inden for litteratur, især brugt i Middelalderen til fortolkning af Bibelen. Men allerede siden Origenes' dage i det 3. århundrede havde man dog i kirken været vant til ikke at kunne nøjes med at tolke Bibelens historiske, bogstavelige mening. Det gjaldt om også at få fat i den åndelige tydning. Nogle middelalderlige fortolkere kender op til syv forskellige fortolkningsmuligheder, men på Luthers tid var man standset op ved fire betydninger i alt og taler derfor om den fire-dobbelte skriftfortolkning. (Grane s. 55)
Betegnelse | Huskevers | Beskrivelse |
sensus litteralis/historicus: kaldes ofte tekstens 'yderside'; (de tre herunder kaldes så tekstens 'inderside': sensus spiritualis, her i tre aspekter, der skulle give den dybere åndelige mening) |
littera gesta docet | Den bogstavelige betydning der belærer om hvad der er hændt. - den bogstavelige, oprindelige betydning. Som eksempel: Jerusalem: selve byen |
sensus allegoricus | quid credas allegoria | Den allegoriske betydning om hvad man skal tro; - sigter på forholdet til Kristus og kirken.
|
sensus tropologicus | moralis quid agas | Den forbilledlige, moralske betydning om hvad man skal gøre; - sigter på den enkeltes tro og etik. Som eksempel: Jerusalem: et billede på den troende sjæl, der altid søger fred |
sensus anagogicus/mysticus | quid speres anagogia | Den opbyggelige betydning om hvilke mål man skal stræbe imod; - om de sidste tider, det evige livs håb. (anagogia: "at lede opad") - Det pågældende tekststed kan være udgangspunkt for meditation og man lader sig ved hjælp af den løfte op (agogein) til en helt eller delvis mystisk forening med Gud. Allerede i denne jordiske tilværelse kan man således foregribe det himmelske samvær med Gud. (Lindhardt 1979, s 206) Som eksempel Jerusalem: sjælene i himlen, som ser Gud åbenbaret på Zion |
Eksegese – Origenes – Skolastik –
Den gamle metode genanvendt til litteraturanalyse
Fortolkning i Middelalderen
Tilknyttede emner
Spire Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |