I dagens verden har interessen for Pumpe været konstant stigende. Uanset om det skyldes dets relevans i dag eller dets indvirkning på historien, har Pumpe fanget opmærksomheden hos et bredt publikum. Gennem årene er der blevet genereret debatter, forskning og undersøgelser, der har dykket ned i dens betydning og betydning. Både på den akademiske og folkelige sfære har Pumpe vakt ægte interesse og har skabt alverdens refleksioner og diskussioner. I denne artikel vil vi dykke ned i Pumpe's verden og udforske dens mange facetter med det mål at forstå dens betydning og relevans i dagens samfund bedre.
En pumpe er en mekanisk anordning til at flytte varme, væske eller gasser (f.eks. luft) med. De tidligste pumper blev beskrevet af Arkimedes omkring 300 f.Kr. – f.eks. Arkimedes skrue.
En pumpe fra den mekaniske drivaksel eller stempeldriver er en mekanisk energitransformator som omsætter fra mekanisk energi til mekanisk energi (væskestrøm, gasstrøm) og udfører i så fald en energioverførsel.
I biologien er en pumpe en molekylær anordning til at flytte molekyler med, se bl.a. Natrium-kalium-pumpen og Ionpumpe.
Eksempler på pumpetyper: stempelpumpe, stempelmembranpumpe, membranpumpe, rotorpumpe, centrifugalpumpe, tandhjulspumpe, excentersnekkepumper, peristaltiske pumpe, lobepumpe og slangepumpe.
Eksempler på pumpeanvendelser: vakuumpumpe, dykpumpe, luftpumpe, oliepumpe, benzinpumpe, doseringspumpe, cirkulationspumpe, kemipumpe og vandpumpe.
En centrifugalpumpe består sædvandligvis af: rotor, aksel, motor, pakning og leje (kugleleje, bronzeleje eller rulleleje)
En excentersnekkepumpe har en excentrisk, enkeltsnoet rotor der roterer i en dobbeltsnoet stator. Herved opnås et jævnt flow helt uden pulsation. Pumpen er selvansugende og kan håndtere medier af både lav og høj viskositet, samt medier med indhold af større partikler.[1]
Søsterprojekter med yderligere information: |