Præfiks (talord)

I dagens verden er Præfiks (talord) fortsat et grundlæggende og spændende emne, der tiltrækker opmærksomhed fra både akademikere, videnskabsmænd, fagfolk og entusiaster. Betydningen af ​​Præfiks (talord) kommer til udtryk på forskellige områder, fra medicin til teknologi, gennem politik og kultur. Gennem historien har Præfiks (talord) været genstand for undersøgelse og debat, hvilket har demonstreret dets relevans og indflydelse på samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Præfiks (talord), fra dets oprindelse og udvikling til dets nuværende indflydelse, med det formål at give et omfattende overblik over dette fascinerende og konstant skiftende emne.

For alternative betydninger, se Præfiks (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Præfiks)

Præfikstalord eller præfiksnumeralier af græsk, latinsk og sanskrit[1] oprindelse anvendes blandt andet i kemi og matematik.

Indenfor kemi anvendes mest græske talord, men latinske talord ses også - og disse talord kaldes blandt andet også kemiske præfikser og kemiske talord.

Tabel over præfiks talord

Tal Latinsk præfiks Græsk præfiks Sanskrit[1]
Kardinal Multipel Distributiv Ordinal Kardinal Multipel
0 nulli-  –  –  –
1⁄12 unci-  –  –  –
1⁄8 octant-  –  –  –  –  –
1⁄6 sextant-  –  –  –  –  –
1⁄4 quadrant-  –  –  –  –  –
1⁄3 trient-  –  –  –  –  –
1⁄2 semi-  – demi-[2]  – hemi-  –  –
3⁄4 dodrant-  –  –  –  –  –
1 uni- sim-[3] singul- prim- hen-[4] mono-, haplo-[4] eka-
1 1⁄4 quasqui-
1 1⁄2 sesqui-
2 du- bi-, bis- bin- second- di-, dy-, duo- dis-, dyakis- dvi-
3 tri- ter- tern-, trin- terti- tri- tris-, triakis- tri-
4 quadri-,
quadru-[5]		 quater-[6] quatern-[7] quart-[8] tetra- tetrakis- chatur-
5 quinque-[9]  – quin-[10] quint-[11] penta- pentakis- pancha-
6 sexa-[12]  – sen-[13] sext-[14] hexa- hexakis- shat-
7 septem-,
septi-		 septen-[15] septim- hepta- heptakis- sapta-
8 octo-  – octon-[16] octav-[17] ogdo-,
octa-, octo-		 octakis- ashta-
9 novem- noven- nona- ennea- enneakis- navam-
10 decem-, dec- den-[18] decim-[19] deca- decakis- dasham-
11 undec- unden-[20] undecim-[21] hendeca- hendecakis- ekadasham-
12 duodec- duoden- duodecim- dodeca- dodecakis- dvadasham-
13 tredec- treden- tredecim- tri(skai)deca- tri(skai)decakis- trayodasham-
14 quattuordec- quattuorden- quattuordecim- tetra(kai)deca- tetra(kai)decakis- chaturdasham-
15 quinquadec-, quindec-[22] quinden-[23] quindecim-[24] penta(kai)deca-,
pente(kai)deca-		 penta(kai)decakis-,
pente(kai)decakis-		 panchadasham-
16 sedec-,[25]
sexdec- (men hybrid hexadecimal[12])		 seden- sedecim- hexa(kai)deca-,
hekkaideca-		 hexa(kai)decakis- shodasham-
17 septendec- septenden- septendecim- hepta(kai)deca- hepta(kai)decakis- saptadasham-
18 octodec- octoden- octodecim- octo(kai)deca-,
octa(kai)deca-		 octo(kai)decakis-
octa(kai)decakis-		 ashtadasham-
19 novemdec-,
novendec-		 novemden- novemdecim- ennea(kai)deca- ennea(kai)decakis- navadasham-
20* viginti- vicen-,
vigen-		 vigesim- icosa-, icosi-,
eicosa-		 eicosakis- vimshati-
24   icositetra-,
icosikaitetra-,
tetracosa-		   chaturvimshati-
30 triginti- tricen- trigesim- triaconta- triacontakis- trimshat-
40 quadraginti- quadragen- quadragesim- tetraconta- tetracontakis- chatvarimshat-
50 quinquaginti-[26] quinquagen-[27] quinquagesim-[28] pentaconta-,
penteconta-		 pentecontakis- panchashat-
60 sexaginti- sexagen- sexagesim- hexaconta-,
hexeconta-		 hexecontakis- shasti-
70 septuaginti- septuagen- septuagesima- heptaconta-,
hebdomeconta-		 hebdomecontakis- saptati-
80 octogint- octogen- octogesim- octaconta-,
ogdoëconta-		 ogdoëcontakis- ashiti-
90 nonagint- nonagen- nonagesim- enneaconta-,
eneneconta-,
enneneconta-		 enneacontakis- navati-
100 centi- centen- centesim- hecato-,
hecatont-		 hecatontakis- shata–
120       hecatonicosa-,
dodecaconta-		    
200 ducenti- ducen-,
bicenten-		 ducentesim- diacosioi- diacosakis-  –
300 trecenti- trecen-,
tercenten-,
tricenten-		 trecentesim- triacosioi- triacosakis-  –
400 quadringenti- quadringen-,
quatercenten-,
quadricenten-		 quadringentesim- tetracosioi- tetracosakis-
500 quingent-,[29]
quincent-[30]		 quingen-,[31]
quingenten-,
quincenten-		 quingentesim-[32] pentacosioi- pentacosakis-
600 sescenti-, sexcenti- sescen-,
sexcenten-		 sescentesim- hexacosioi- hexacosakis-
700 septingenti- septingen-,
septingenten-,
septcenten-		 septingentesim- heptacosioi- heptacosakis-
800 octingenti- octingen-,
octingenten-,
octocenten-		 octingentesim- octacosioi- octacosakis-  –
900 nongenti- nongen- nongentesim- enneacosioi-,
enacosioi-		 enneacosakis-  –
1000 milli- millen- millesim- chilia- chiliakis- sahasra–
10.000  – myria- myriakis- ayuta–
Uspecificeret (mere end én) multi-  – poly- bahu–

Eksempler

Matematik:

Kemi:

Andre eksempler:

Kilder/referencer

  1. ^ a b Se en:Mendeleev's predicted elements for de mest almindelige brug af Sanskrit præfiks talord.
  2. ^ Demi- er faktisk fransk, fra Latin dimidium.
  3. ^ Sim- (sin-) findes i ordene simplex, simple.
  4. ^ a b Det græske præfiks for 'én' er normalt mono- 'alone'. Hen- 'one' anvendes kun i sammensatte tal (hendeka- 11) og nogle få ord som henad (= monad). Haplo- 'single' findes i som nogle få tekniske ord såsom haploid.
  5. ^ Formerne er relateret til quattuor "fire", ligesom de tidligere tre heltal, er irregulære i Latin og andre indoeuropæiske sprog, og detaljerne, selvom det formodentlig er en form for assimilation, er uklar. Andrew Sihler, New comparative grammar of Greek and Latin, p. 412, og Carl Darling Buck, Comparative grammar of Greek and Latin. Især, quadri- har den alternative form quadru- før p i nogle latinske ord, såsom quadruple.
  6. ^ "quăter". Hentet 2011-05-14.
  7. ^ "quăterni". Hentet 2011-05-14.
  8. ^ "quartus". Hentet 2011-05-14.
  9. ^ "quinque". Hentet 2011-05-14.
  10. ^ "quīni". Hentet 2011-05-14.
  11. ^ "quintus". Hentet 2011-05-14.
  12. ^ a b Nogle gange bliver græsk hexa- anvendt i latinske sammensætninger, såsom hexadecimal, grundet tabuundgåelse med det engelske ord sex.
  13. ^ "sēni". Hentet 2011-05-14.
  14. ^ "sextus". Hentet 2011-05-14.
  15. ^ "septēni". Hentet 2011-05-14.
  16. ^ "octōni". Hentet 2011-05-14.
  17. ^ "octāvus". Hentet 2011-05-14.
  18. ^ "dēni". Hentet 2011-05-14.
  19. ^ "dĕcĭmus". Hentet 2011-05-14.
  20. ^ "undēni". Hentet 2011-05-14.
  21. ^ "undĕcĭmus". Hentet 2011-05-14.
  22. ^ "quindĕcim". Hentet 2011-05-14.
  23. ^ "quindēni". Hentet 2011-05-14.
  24. ^ "quindĕcĭmus". Hentet 2011-05-14.
  25. ^ "sēdĕcim". Hentet 2011-05-14.
  26. ^ "quinquāginta". Hentet 2011-05-14.
  27. ^ "quinquāgēni". Hentet 2011-05-14.
  28. ^ "quinquāgēsĭmus". Hentet 2011-05-14.
  29. ^ "quingenti". Hentet 2011-05-14.
  30. ^ "quincenti". Hentet 2011-05-14.
  31. ^ "quingēni". Hentet 2011-05-14.
  32. ^ "quingentēsĭmus". Hentet 2011-05-14.
SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.