Progresívne Slovensko

Temaet for Progresívne Slovensko er af yderste vigtighed i dag, da det har stor indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv. Fra Progresívne Slovensko dukker adskillige debatter, kontroverser og fremskridt frem, hvilket gør det vigtigt at uddybe dens undersøgelse og forståelse. Progresívne Slovensko har fanget opmærksomheden hos eksperter, akademikere, fagfolk og samfundet generelt og har udløst endeløs forskning, publikationer og relaterede begivenheder. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Progresívne Slovensko og udforske dets implikationer, perspektiver og udfordringer i dag.

Progresívne Slovensko (PS, dansk: Progressive Slovakiet) er et liberalt og socialliberalt politisk parti i Slovakiet etableret i 2017. Partiet ledes af Europa-Parlamentets næstformand Michal Šimečka (en).

Det er medlem af gruppen Forny Europa og medlem af Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. PS har tre medlemmer i Europa-Parlamentet: Michal Šimečka (tidligere journalist og forsker), Martin Hojsík (en) og Michal Wiezik (en) (begge miljøaktivister); Wiezik forlod EPP-gruppen og SPOLU for at slutte sig til PS.

Zuzana Čaputová, Slovakiets præsident fra 2019, medstifter og tidligere næstformand i PS, blev nomineret af partiet til det slovakiske præsidentvalg i 2019, og vandt ved at stå for anti-korruption, miljø og et pro-europæisk program. I Nationalrådet var partiets eneste repræsentant indtil 2023 Tomáš Valášek (en), valgt for Za ľudí (For Folket), som han forlod i 2021. I lokalpolitik har PS en dominerende stilling i Bratislava.

Ved parlamentsvalget i 2023 lovede partiet støtte til Ukraine i krigen med Rusland og bedre rettigheder for LGBT+-personer. Partiet blev det næststørste ved valget efter Smer – Sociálna demokracia.[1]

Historie

Partiet blev registreret hos det slovakiske indenrigsministerium 27. november 2017 efter indsendelse af 13.500 underskrifter.[2] Partiets stiftende kongres blev afholdt 20. januar 2018 hvor Ivan Štefunko (sk) blev valgt som partiets formand. Štefunko ser det venstre-højre politiske spektrum som forældet, og sigter i stedet for, at partiet skal være en midtersøgende og liberal politisk bevægelse, idet han hævder, at "Slovakiet er fyldt med mennesker, der ønsker et moderne, åbent og europæisk land".[3] Štefunko trådte dog tilbage som partiets leder i 2019 efter kritik af hans tidligere engagement i erhvervslivet og politik, selvom den officielle begrundelse for hans fratræden var helbredsproblemer.[4] Štefunko blev erstattet af tidligere næstformand Michal Truban (sk).[5] Truban er it-professionel, iværksætter og anti-korruptionsaktivist, som også går ind for digitalisering af regeringsførelse og bureaukrati.[4]

Zuzana Čaputová, medstifter og tidligere næstformand for Progresívne Slovensko, blev Slovakiets første kvindelige præsident, såvel som den yngste præsident i landets historie

Partiet fik først opmærksomhed i 2018, da dets kandidat, Matúš Vallo (en), vandt kommunalvalget i Bratislava, og efterfølgende blev byens borgmester.[4] Efter præsidentvalget i 2019 blev sejren for Progresívne Slovenskos kandidat, den 45-årige advokat Zuzana Čaputová,[6] hyldet af internationale mediekommentatorer som en sejr for liberalismen over højrepopulismen.[7] Ifølge professor Michael Rossi hænger Čaputovás popularitet sammen med hendes appel som outsider midt i frustration over politisk korruption og klientelisme blandt vælgerne. Čaputová opnåede først berømmelse for sin kamp mod en giftlosseplads skabt af ejendomsmæglere med tilknytning til det regerende Smer-SD, hvilket førte til, at mange kommentatorer beskrev hende som den "slovakiske Erin Brockovich".[7] Da Čaputová førte valgkamp for præsidentposten, fokuserede hun på korruption, inflation, retfærdighed, miljø og en revision af sundhedsvæsenet og gik til valg på sloganet "stå op mod det onde". Hun forholdt sig tavs om indvandring og åbne grænser, som de fleste slovakker er imod, og var den eneste betydende kandidat som ikke fordømte Global Compact on Migration.[8][9]

Partiet fik det højeste stemmetal ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 i Slovakiet med over 20,1 % af stemmerne.[10] Til parlamentsvalget i 2020 indgik Progresívne Slovensko en samarbejdsaftale med den tidligere præsident Andrej Kiskas parti Za ľudí (For Folket) og Kresťanskodemokratické hnutie (Kristendemokratisk bevægelse).[11][12] Ved valget blev koalitionen snævert ikke indvalgt i Nationalrådet, idet den fik 6,96 % af stemmerne,[13] hvilket akkurat var under spærregrænsen for koalitioner på 7 %.[14]

Ideologi

Progresívne Slovensko er beskrevet som socialliberalt[15][14] og liberalt.[16][17][18] Partiet er socialt progressivt[18] med kulturelt liberale synspunkter[19] og er pro-europæisk.[17][20] PS er økonomisk liberalt[21] og af og til kaldet neoliberalt.[22][23] PS støtter også LGBT-rettigheder og samkønnet ægteskab.[17][24]

PS er placeret som midterparti[22][25][26] eller centrum-venstre.[21][27][28][29] Politiologen Darina Malová placerede partiet i det venstreorienterede politiske spektrum, og betegnede dem som et "moderne venstrefløjsparti", og adskilte dem fra de såkaldte "traditionelle" venstreorienterede slovakiske partier såsom Smer – Sociálna demokracia.[30] På trods af dette er partiet generelt forbundet med det slovakiske centrum-højre,[31] hvor flertallet af dets vælgere beskriver sig selv som "højreorienterede"[31][32] og de har en overlappende vælgerbase med det konservative Obyčajní ľudia a nezávislé osobnosti (OĽaNO, Almindelige mennesker og uafhængige personligheder), centrum-højre partiet Za ľudí (For Folket) og det libertarianske Sloboda a Solidarita (Frihed og Solidaritet).[31][33]

Partiet nægter at samarbejde med nationalistiske og populistiske partier, såsom Smer – Sociálna demokracia, Slovenská národná strana (Slovakisk Nationalparti), Republika (Republik) og Ľudová strana naše Slovensko (Folkepartiet Vores Slovakiet). På grund af påstået korruption afviser Progresívne Slovensko desuden samarbejde med Hlas – sociálna demokracia (Stemme - socialdemokratiet) og det konservative Sme rodina (Vi er familie).[34]

Referencer

  1. ^ Selin Türker (1. oktober 2023), Han lovede at stoppe alle våbenleverancer til Ukraine, hvis han blev valgt. Lørdag aften gjorde han comeback, DR
  2. ^ "Interior Ministry registers new political party: Progressive Slovakia". The Slovak Spectator. 29. november 2017.
  3. ^ "Newly launched Progressive Slovakia aims for 20 percent of the vote in the next election". The Slovak Spectator. 22. januar 2018.
  4. ^ a b c Potočár, Libor (6. maj 2019). "Čaputová's Progressive Slovakia Party on the rise ahead of EU elections". Kafkadesk. Hentet 25. november 2019.
  5. ^ Jeseňák, Šimon (18. november 2019). "Michal Truban: Nemám dojem, že sme Kisku odplašili". .týždeň (slovakisk). Hentet 25. november 2019.
  6. ^ "Zuzana Čaputová elected President of Slovakia". TASS. 30. marts 2019. Hentet 25. november 2019.
  7. ^ a b Rossi, Michael (14. juni 2019). "Slovakia's 'progressive turn' is a rejection of corruption – not a stand against populism". EUROPP—European Politics and Policy. London School of Economics. Hentet 25. november 2019.
  8. ^ Lindsay, Frey. "Will Slovakia's New Progressive President Change Anything On Migration?". Forbes (engelsk). Hentet 25. november 2019.
  9. ^ Walker, Shaun (13. april 2019). "Zuzana Čaputová, the spiritual liberal who beat Slovakia's populists". The Observer. Hentet 25. november 2019.
  10. ^ Jancarikova, Tatiana (26. maj 2019). "Liberal coalition Progressive Slovakia/Together wins EU vote in Slovakia". Reuters (engelsk). Hentet 25. november 2019.
  11. ^ "Kiska: We will defeat Fico". The Slovak Spectator (engelsk). 14. november 2019. Hentet 25. november 2019.
  12. ^ "For the People Joins Non-Aggression Pact of PS-Together and KDH". News Agency of the Slovak Republic. Hentet 25. november 2019.
  13. ^ "Valid Votes Cast for Political Parties by Territorial Division". The Election to the National Council of the Slovak Republic—29th February 2020. Statistical Office of the Slovak Republic. 1. marts 2020. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2016. Hentet 22. marts 2020.
  14. ^ a b Nordsieck, Wolfram (2020). "Slovakia". Parties and Elections in Europe.
  15. ^ Daniel Matthews-Ferrero; Patrik Fritz; Robert Steenland (24. april 2019). "EU country briefing: Slovakia". EURACTIV. Recent presidential elections were seen as a crossroads: sticking with the old establishment in the form of SMER-supported EC Vice-President for Energy Union, Maroš Šefčovič, or a desire for change embodied in the political novice Zuzana Čaputová from the relatively new social liberal Progressive Slovakia (PS) party.
  16. ^ "The Capitals: Präsidentinnen, Klimademonstrationen, Homophobie". EURACTIV. 18. marts 2019. Die Anwältin Čaputová von der liberalen Partei „Fortschrittliche Slowakei“ wäre im Falle eines Sieges die erste Frau im Präsidentenamt des Landes.
  17. ^ a b c "Der globale Stresstest 2020". Der Spiegel. 31. december 2019. Ob ihre liberale, proeuropäische Partei "Fortschrittliche Slowakei" an ihren Erfolg anknüpfen kann, oder doch wie in den Nachbarländern rechtspopulistische Kräfte triumphieren, wird sich bei der Parlamentswahl am 29. Februar zeigen.
  18. ^ a b Peter Daubner (3. juni 2019). "The Slovak Paradox". Transform Europe. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2023. Hentet 2. oktober 2023. The winner of the EP election, surprisingly, is a coalition of two new political parties: the liberal, progressive, pro-European Progressive Slovakia and the liberal conservative center-right TOGETHER - Civic Democracy (Spolu – Občianska demokracia).
  19. ^ Lang, Kai-Olaf; Walther, Eva-Maria (27. februar 2020). "Slowakei: Neuanfang mit Unbekannten". German Institute for International and Security Affairs.
  20. ^ "Hnutie Progresívne Slovensko sa stalo členom liberálnej ALDE". TERAZ.sk. 11. november 2018.
  21. ^ a b Müller, Peter; Reiermann, Christian (14. marts 2018). "Macron Eyes Expanding His Movement Across Europe". Der Spiegel. And in Slovakia, a new left-leaning economic liberal party called Progressive Slovakia was founded last year based on the En Marche! model.
  22. ^ a b Michael Rossi (14. juni 2019). "Slovakia's 'progressive turn' is a rejection of corruption – not a stand against populism". London School of Economics. Even within party ideology, Progressive Slovakia identifies closest with France’s “La République En Marche!” the party of Emmanuel Macron, which may be pro-European, but is avowedly neoliberal centrist.
  23. ^ "Presidential Elections in Slovakia". Transform Europe. 24. maj 2019. Zuzana Čaputová, the candidate of the non-parliamentary neoliberal party ‘Progressive Slovakia’, has won the second round of presidential elections with 58% of votes.
  24. ^ "PS predstavilo návrhy, ktorými chce zabrániť odchodu mladých zo SR". spravy.pravda.sk (slovakisk). 2023-05-23. Hentet 2023-09-29.
  25. ^ "Ursula von der Leyen: Parliament vote puts EU politics to the test". EURACTIV. 15. juli 2019. MEP Martin Hojsík, from the centrist Progressive Slovakia-Renew Europe, said VDL's views on the climate and biodiversity were optimistic.
  26. ^ Marianne Kneuer; Darina Malová; Frank Bönker (2022). "Slovakia Report" (PDF). Bertelsmann Stiftung. Hentet 6. januar 2023.
  27. ^ Rohac, Dalibor (11. marts 2019). "A Rebuke for Populism?". The American Interest. New political parties emerged, one on the center-Left (Progressive Slovakia) and another on the center-Right (SPOLU-Civic Democracy), both backing Ms. Čaputová in her run for president.
  28. ^ "Kto je kto. Průvodce slovenskými politickými stranami". ct24.ceskatelevize.cz (tjekkisk). 1. marts 2020. Hentet 13. august 2023.
  29. ^ Morway, Peter (20. januar 2018). "Slovensko asi konečne má demokratickú ľavicovú stranu. Otázka je, či má dosť demokratických ľavicových voličov". Denník N.
  30. ^ "Aká je ľavica na Slovensku? Od exkomunistov po Fica a Progresívne Slovensko". aktuality.sk (slovakisk). 4. juni 2018. Hentet 13. august 2023.
  31. ^ a b c Sliz, Martin (19. maj 2021). "Vzniká priestor pre novú politickú silu? Rast Hlasu sa zastavil, progresívci sa viac vyhraňujú". Aktuality.sk.
  32. ^ Mikušovič, Dušan (26. januar 2020). "Focus: OĽaNO dobieha Kisku a Trubana, Kotleba má taký pomer mladých ako PS/Spolu". Denník N.
  33. ^ Hajčáková, Daniela (15. november 2022). "PS je na vrchole. Pätinu voličov dodalo OĽaNO, teraz nasáva hlasy aj od SaS". SME.
  34. ^ Marcišiak, Marcel (25. januar 2022). "Michal Šimečka z PS: Zo spolupráce vylučujeme Smer, Hlas a extrémistov, problém je aj Matovič s Kollárom". TVNOVINY.sk.

48°08′N 17°07′Ø / 48.14°N 17.11°Ø / 48.14; 17.11