I dag er Professor Rostgardianus blevet et emne af stor betydning og relevans i dagens samfund. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Professor Rostgardianus positioneret sig selv som et grundlæggende element i menneskers dagligdag. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på interpersonelle relationer, har Professor Rostgardianus opnået en ubestridt fremtræden i forskellige aspekter af nutidens liv. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Professor Rostgardianus og diskutere dets betydning i den nuværende kontekst, såvel som de mulige implikationer, det har for fremtiden.
Professor Rostgardianus var i flere år betegnelsen for et professorat i nordisk historie og oldsager (antikviteter) ved Københavns Universitet. Navnet kom af, at stillingen var lønnet med midler fra et legat oprettet ved Frederik Rostgaards død efter bestemmelserne i hans testamente af 18. juni 1736. Der gik imidlertid en række år fra Rostgaards død indtil midlerne var forrentet tilstrækkeligt til at finansiere en professor.
Embedet var besat af følgende personer (med deres periode i stillingen angivet):
Herefter blev stillingen ikke besat[1]. Der blev i stedet oprettet et ordinært professorat i historie, som Aksel E. Christensen overtog 1. april 1948.