Pragmatiske Sanktion af 1713

I denne artikel skal vi udforske den spændende verden af ​​Pragmatiske Sanktion af 1713, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Pragmatiske Sanktion af 1713 spillet en afgørende rolle i vores historie og daglige liv. Gennem årene er der opstået forskellige fortolkninger og perspektiver på Pragmatiske Sanktion af 1713, hvilket yderligere beriger dens værdi og relevans på forskellige områder. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de mange facetter af Pragmatiske Sanktion af 1713 og udforske dets historiske, kulturelle og sociale dimensioner for bedre at forstå dets indflydelse og betydning i dag.

Den pragmatiske sanktion (tysk Pragmatische Sanktion) var en tronfølgelov, som kejser Karl VI af det tysk-romerske rige fik vedtaget i 1713.

Loven bestemmer, at de habsburgske arvelande skal gå udelt i arv, og loven anerkender kvindelig arvefølge.

Ved kejser Karls død i 1740 arvede hans datter Maria Theresia de habsburgske lande. Hendes arveret blev imidlertid bestridt af europæiske stormagter, og en storkrig – den østrigske arvefølgekrig – brød ud.

Ved Freden i Aachen i 1748 opnåede Den pragmatiske sanktion international anerkendelse, og loven gjaldt, indtil Østrig-Ungarn blev opløst i 1918.