Temaet for Præparandklasse er ekstremt relevant i nutidens samfund, da det i høj grad påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på folks følelsesmæssige sundhed, vækker Præparandklasse bred interesse og sætter gang i konstant debat. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige aspekter relateret til Præparandklasse, analysere dets oprindelse, udvikling og mulige løsninger for at løse de udfordringer, det udgør. Gennem en tværfaglig tilgang søger vi at tilbyde en omfattende vision om Præparandklasse og dens indvirkning på vores nuværende virkelighed med det formål at opmuntre til kritisk og konstruktiv refleksion over dette emne.
Præparandklasse eller forberedelsesklasse er en i almindelighed 1-årig indskoling, der forbereder på en videre uddannelse, der starter på et højere niveau end det, den uddannelsessøgende står på.
Da Polyteknisk Læreanstalt startede i 1829, var der endnu længe til den matematiske studentereksamens indførelse i 1871, så i mellemtiden måtte man gennem en præparandklasse for at opnå det nødvendige optagelsesgrundlag. Den opnåede adgangseksamen gav graden »exam. polyt.«.
Særlig kendt er betegnelsen »præparandklasse« fra læreruddannelsen, hvor ansøgere uden studentereksamen indtil ca. 1970 måtte gå i præparandklasse forud for den 4-årige seminarieuddannelse. Sidenhen er der krævet studentereksamen eller HF som optagelsesgrundlag, og præparandklassen på seminarierne er udgået.
Navnet er ikke reserveret eller forbeholdt, så det vil kunne være anvendt i andre sammenhænge om en uddannelse, der går forud for den egentlige, fagrettede uddannelse.