Emnet for Polyteknisk Forening har været genstand for interesse og debat i de senere år. Med en multidisciplinær tilgang søger denne artikel at udforske de forskellige aspekter og perspektiver relateret til Polyteknisk Forening, der dækker historiske, sociale, videnskabelige og kulturelle aspekter. Målet er gennem en detaljeret analyse at tilbyde en samlet og opdateret vision af Polyteknisk Forening, med det formål at tilbyde viden og refleksioner, der beriger den offentlige debat og bidrager til udvikling af ny forskning.
Polyteknisk Forening (i daglig tale forkortet PF) er studenterforeningen ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. Foreningen afholder rusture og andre aktiviteter for studerende, driver studenterhuset og deltager i DTUs styrende organer.
Polyteknisk Forening blev stiftet 2. januar 1846, og er den eneste studenterforening i landet der er stiftet ved kongelig forordning, hvilket bl.a. giver foreningen ret til at flage med splitflag.[kilde mangler] PF har et medlemstal på ca. 5.500 civil- og diplomingeniørstuderende, som læser ved DTU.[1]
PF driver S-Huset på DTU Lyngby campus, der er de ingeniørstuderendes hus på DTU og rummer udover Kælderbaren, en kaffestue[2]. Derudover driver PF også S-Huset på DTU Ballerup campus.[3]
Blandt formænd for foreningen har været Per Helge Sørensen[4], Sebastian Friborg Molbech, Andreas Baltzer Skov [5] og Søren Anton Steffensen Kuhberg[6]
Den Polytekniske Forening (PF) blev oprettet i året 1845. Grundlæggerne ville skabe et sted, hvor alle polyteknikere kunne mødes under uforpligtende forhold.
Fællesrådet (FR) er PF’s øverste organ. Det er i fællesrådet, PF’s politikker på de enkelte områder bliver endeligt besluttet. Det er også fællesrådet, der godkender udvalg i PF og personer til DTUs valgte organer samt PF’s budget. Fællesrådet består af 2-3 personer fra hvert retningsråd samt PF’s bestyrelse.[1]
Bestyrelsen vælges for en etårig periode af FR og står for den daglig drift af foreningen.
Studierådene er basisdemokratiet i PF. Alle civil bachelorlinjer og diplomretninger er repræsenteret af deres studieråd. Udover at sende repræsentanter til FR, skaber studierådene også flere af de sociale rammer for retningen. Samt indstiller kandidater til institut studienævn for deres respektive retninger.[1]