Polyoximethylen er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de senere år. Med en rig og kompleks historie har Polyoximethylen været genstand for debat og analyse inden for flere discipliner og samfundsområder. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens indflydelse på politik og økonomi, har Polyoximethylen vist sig at være et yderst relevant emne i dag. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Polyoximethylen og undersøge dets indvirkning på det moderne samfund. Hvad er det, der gør Polyoximethylen så spændende og relevant for så mange mennesker? Fortsæt med at læse for at finde ud af det.
Polyoximethylen | |
---|---|
![]() | |
Generelt | |
Systematisk navn | Polyoximethylen |
Andre navne | Acetal |
Molekylformel | (CH2O)n |
Molmasse | Variabel |
Fremtræden | Farveløst fast stof |
Egenskaber | |
Smeltepunkt | 165 °C |
Struktur | |
Sikkerhed | |
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) |
Polyoximethylen (POM), også kendt som acetal,[1] polyacetal og polyformaldehyd, er en type termoplastik, der bruges i præcisionsdele der kræver høj stivhed, lav friktion og god dimensionel stabilitet. Som med mange andre syntetiske polymerer, så bliver stoffet fremstillet af forskellige kemiske virksomheder med lidt forskellige kemiske formler, og solgt under forskellige navne som Delrin, Kocetal, Ultraform, Celcon, Ramtal, Duracon, Kepital, Polypenco, Tenac og Hostaform.
POM er karakteriseret af styrke, hårdhed og stivhed ned til −40 °C. POM er farveløst, fordi det er et højt krystallinsk stof, men det kan produceres i en række forskellige faver.[2] POM har en densitet på 1,410–1,420 g/cm3.[3]
Typiske anvendelser for sprøjtestøbt POM inkluderer ingeniørkomonenter som små tandhjul, brillestel, kuglelejer, skibindinger, beslag, våbendele, knivgreb og låsesystemer. Materialet bliver brugt meget i både bil- og forbrugerelektroniindustrien. POM's elektriske modstand er 14×1015 Ω⋅cm hvilket gør det dielektrisk med 19.5MV/m nedbrudsspænding.[4][5]
Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |