Polynja

I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Polynja, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Polynja spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af vores liv. Gennem denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige aspekter af Polynja, fra dens historiske relevans til dens fremtidige implikationer. Gør dig klar til at fordybe dig i en spændende rejse gennem historien, kulturen og betydningen af ​​Polynja i dagens verden.

Kystnære polynjaer i Antarktis skyldes katabatisk vind
Narhval i en polynja ved Baffinbugten

En polynja (russisk: полынья, tr. polynja) er et stort hul is havisen omkring polerne.[1] Nogen polynjaer fryser til relativt hurtigt, mens andre kan eksistere i flere måneder.[2] Tidligere har enkelte polynjaer, som polynjaen i Weddellhavet (1974–1976) varet i flere år. [3] Netop denne polynja dukkede desuden op igen i 2016 og 2017.[4][5]

Ordet polynja er et låneord fra russisk полынья (polynja) og betyder "naturligt ishul". Ordet blev taget i brug af polarrejsende i 1800-tallet.[6][7]

Dannelse

Polynjaer kan dannes gennem to hovedprocesser: gennem konvektion af varmt vand til overfladen,[2] eller ved at katabatiske vinde eller havstrømme tvinger drivisen væk.

Økologi

Polynjaen i den nordlige Baffinbugt
Koncentration af planteplankton 14. juni 2016 i Baffinbugten[8]

I området mellem Grønland og Canada dannes der en polynja i Baffinbugten på samme sted og samme tidspunkt hvert år. Siden livet kan tilpasse sig denne regelmæssighed, gør denne typen polynjaer det muligt at overvintre for flere maritime pattedyr såsom hvalrossen, narhvalen og hvidhvalen.[9] Om foråret kan plankton blomstre tidligt, hvilket giver næring til istorsk, som spiller en vigtig rolle i økosystemet. Det samme habitat er et vigtigt næringsområde for millioner af havfugle, blandt andet anslagsvis to tredjedele af verdens bestand af søkonger og polarlomvier.[10][11]

Polynjaer i McMurdo-sundet i Antarktis giver pingviner isfrie områder, hvor de kan finde føde. Det er fx tilfældet for pingvinkolonien i Cape Royds.[12]

Kildehenvisninger

  1. ^ W.J. Stringer and J.E. Groves. 1991. Extent of Polynyas in the Bering and Chukchi Seas Arkiveret 12. oktober 2017 hos Wayback Machine
  2. ^ a b Inge Bryhni (2009-02-14). "polynja". Store norske leksikon. Hentet 2016-12-09.
  3. ^ Weddell Polynya, NASA, 1999
  4. ^ NRK. "Her settes ny bunnrekord også for isen i Antarktis". NRK (norsk). Hentet 2017-10-11.(norsk)
  5. ^ NRK. "Uvanlig hull i isen har kommet tilbake i Sørishavet". NRK (norsk). Hentet 2017-10-11.(norsk)
  6. ^ Sherard Osborn, Peter Wells and A. Petermann. 1866. Proceedings of the Royal Geographical Society of London, Vol 12 no 2 1867–1868 pp 92–113 On the Exploration of the North Polar Region
  7. ^ polynya, Merriam Webster Dictionary
  8. ^ Worldview at NASA
  9. ^ Lewis, E. L.; et al. (1996). "Springtime sensible heat, nutrients and phytoplankton in the Northwater Polynya, Canadian Arctic". Cont. Shelf Res. 16: 1775-1792. doi:10.1016/0278-4343(96)00015-5.
  10. ^ Gaston, A.J. 2002. Results of monitoring Thick-billed Murre populations in the eastern Canadian Arctic 1976-2000. Pp. 13-33. Canadian Wildlife Service, Occ. Paper 106.
  11. ^ Bâcle, J. 2000. The physical oceanography of waters under the North Water Polynya. McGill University.
  12. ^ "Penguins in high latitudes". NZETC. Hentet 2016-12-09.