Polske Arvefølgekrig
I dagens verden er Polske Arvefølgekrig blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på kulturen eller dets betydning på det akademiske område, er Polske Arvefølgekrig blevet et tilbagevendende samtaleemne i forskellige kredse. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Polske Arvefølgekrig genereret endeløse debatter og refleksioner, der ikke kun har beriget viden om emnet, men også har udløst væsentlige ændringer i forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af Polske Arvefølgekrig, analysere dens forskellige facetter og reflektere over dens betydning i nutidens verden.
Den Polske Arvefølgekrig eller Polske Tronfølgekrig (polsk: Wojna o sukcesję polską, 1733-1735) var en større europæisk konflikt, der havde sit udspring i en polsk borgerkrig, der opstod, da August 2. af Polen, kurfyrste af Sachsen og konge af Polen, døde, gjorde Stanislav Leczczinski krav på tronen, støttet af Spanien, Frankrig og Sardinien (Savoyen), mens Rusland og Østrig støttede August 2.s søn, August 3. Krigen brød ud i Polen og spredte sig derefter til Italien og Rhin-omåderne i Tyskland.
Krigen endte med et ret indviklet resultat, fordi begge parter havde sejret i hver deres ende af Europa. Det blev udmøntet i Wien-traktaten, som blev underskrevet i 1735. Den indebar, at August 3. blev konge, mens Stanislav Leczczinski fik Hertugdømmet Lothringen; Østrig fik Hertugdømmet Parma mod at afstå Kongeriget Napoli og Kongeriget Sicilien til Spanien. Man har kaldt freden et typisk eksempel på den form for storpolitik, hvor fyrster byttede lande og folkeslag herskere.
Se også
 | Spire Denne artikel om Polens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne artikel om Litauens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |