Politisk korrekthed

_ I dagens verden spiller Politisk korrekthed en grundlæggende rolle i vores samfund. Dens betydning dækker over en bred vifte af aspekter, fra den personlige sfære til den professionelle sfære, herunder den sociale og kulturelle sfære. Politisk korrekthed er i stigende grad blevet et emne for interesse og debat i forskellige kredse, da dets indflydelse strækker sig til mange områder af vores liv. I denne artikel vil vi grundigt udforske virkningen og relevansen af ​​Politisk korrekthed, analysere dets forskellige facetter og dets sammenhæng med så forskellige aspekter som teknologi, politik, økonomi, psykologi og kultur. Gennem denne udforskning vil vi være i stand til bedre at forstå den betydning og indflydelse, som Politisk korrekthed har i vores verden i dag.

Politisk korrekthed er den danske betegnelse for political correctness (PC). Begrebet har sin oprindelse i det amerikanske universitetsmiljø i 1980'erne, hvor især kvindelige studerende og repræsentanter for etniske, sexuelle og kulturelle mindretal krævede ligestilling, bl.a. ved at flertallet skulle undgå brugen af nedsættende udtryk om disse mindretal. Kritikere af disse krav benyttede begrebet PC som en fællesbetegnelse for disse multikulturalistiske holdninger.

Begrebets udvikling

I løbet af 1990'erne udviklede begrebet sig til i bredeste forstand at omfatte bestræbelser på at rense sproget for udtryk, der kan opfattes som nedsættende eller krænkende. I 1998 var udtrykket politisk korrekthed så almindeligt i Danmark, at Dansk Sprognævn udsendte en artikel om det [1]

Heri henvises til en definition af Politisk korrekthed som "en bevægelse el. retning der er opstået i USA, og som stræber efter at beskytte mennesker (især farvede, handicappede, homoseksuelle og kvinder) mod ringeagt og overgreb fra andre samfundsborgeres side." [2] Den politiske korrekthed er medvirkende til at ændre sprogbrugen i tre retninger:

  1. Reparation
  2. Fornyelse
  3. Eufemisme

En reparation er en neutral omskrivning af et belastet ord. En fornyelse er et forsøg på at nedbryde et tabu – begreb, mens en eufemisme er en omskrivning af et tabu – begreb. [3] Fx er gæstearbejder en reparation af det belastede fremmedarbejder, mens indvandrer både kan opfattes som en fornyelse og en eufemisme.

I de senere år er politisk korrekthed som begreb blevet udvidet til også at omfatte enhver polemisk karakteristik af holdninger og synspunkter som menes antaget og formuleret af mennesker, man er politisk uenig med. I denne betydning er begrebet konjunkturbestemt, især hvis det overvejende anvendes af et politisk flertal som legitimation for at stemple modpartens synspunkter. Når det anvendes på denne måde er det i og med flertallets fortrinsret meningsløst. For eksempel betegner Søren Krarup i Kristendom og danskhed den politiske korrekthed som en "krig mod det danske folk",[4] mens Georg Metz hævder, at det er politisk korrekt at stigmatisere muslimer.[5][behøver bedre kilde]

Noter

  1. ^ Pernille Frost: Halvfemsernes sprogstrid- om politisk korrekthed, Dansk Sprognævn – Nyt fra Sprognævnet 1998/3
  2. ^ Nyt fra Sprognævnet 1998/3, s. 1. Definitionen stammer oprindelig fra Munksgaards fremmedordbog.
  3. ^ Nyt fra Sprognævnet 1998/3, s. 6
  4. ^ Prædikener og foredrag Arkiveret 29. januar 2010 hos Wayback Machine, 2001
  5. ^ Georg Metz (26. juli 2007). "Dét er politisk korrekt". Information.

Litteratur