Poeta laureatus
Poeta laureatus-emnet har været en uudtømmelig kilde til debat og interesse gennem historien. Siden sin oprindelse har Poeta laureatus fanget den kollektive fantasi og har vækket nysgerrigheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dets indvirkning på samfundet og dets relevans på forskellige områder såsom kultur, politik, videnskab eller teknologi gør det til et emne af universel interesse. I denne artikel vil vi udforske de mange aspekter af Poeta laureatus, fra dens oprindelse til dens indflydelse i nutidens verden, og analysere dens implikationer og dens udvikling over tid.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
Poeta laureatus er latin for en "laurbærkronet digter".
Allerede i Grækenland, vistnok oprindelig ved nationallegene, opstod den skik at krone digterne; den blev ført videre af romerne og efterlignet i det 12. århundrede af de tysk-romerske kejsere, men gik så af brug. Skikken blev fornyet i Italien i det 14. århundrede, således blev Petrarca kronet på Kapitol påskedag 1341. Skikken blev genoptaget af de tyske kejsere, men mistede efterhånden betydning.
I England blev siden Edvard 4.'s tid (†1483) poet laureate en slags lønnet stilling ved hoffet, hvis ihændehaver skulle digte oder til kongernes fødselsdage eller forherlige deres sejre. Det ophørte med Georg 3. (†1820), men titlen er blevet tilbage som en æresbevisning for betydelige digtere; William Wordsworth, Alfred Tennyson og Ted Hughes har således haft den.
Kilder
- Poeta laureatus i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925), forfattet af Cl. Wilkens
Eksterne henvisninger
- "Poeta laureatus" hos Den Store Danske af Lars Ole Sauerberg