Pieter de Hooch

I denne artikel skal vi udforske Pieter de Hooch og dens indflydelse på nutidens samfund. Pieter de Hooch har været et emne af interesse og debat i årevis, og dets indflydelse har spredt sig til flere områder af vores liv. Hvad enten det er på det politiske, sociale, kulturelle eller videnskabelige område, har Pieter de Hooch sat et dybt præg på vores samfund. Gennem denne artikel vil vi forsøge bedre at forstå, hvad Pieter de Hooch er, og hvordan det har udviklet sig over tid, samt analysere dets rolle i den moderne verden.

Pieter de Hooch
Personlig information
FødtPieter Hendrickzoon de Hooch
1629
Rotterdam, Forenede Nederlande (nuværende Holland)
Død1684
Amsterdam, Forenede Nederlande
NationalitetHollandsk
Uddannelse og virke
FeltMaler
Elev afLudolf de Jongh, Nicolaes Pietersz. Berchem Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, bygningstegner Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
PeriodeDen nederlandske guldalder, barok
ArbejdsstedRotterdam (1654), Delft (1652-1654, 1655-1660), Amsterdam (1660-1679), Haarlem Rediger på Wikidata
EleverHendrick van der Burch Rediger på Wikidata
Kendte værkerMusikselskab i en gård (1677)
GenreGenrekunst, portræt, landskabsmaleri, genremaleri Rediger på Wikidata
BevægelseNederlandske guldalder i maleri, barokken Rediger på Wikidata
Påvirket afJan Steen, Gerard ter Borch, Carel Fabritius, Johannes Vermeer Rediger på Wikidata
Inspireret afJacob Duck, Rembrandt, Carel Fabritius, Nicolaes Maes
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pieter Hendrickzoon de Hooch (også Hoogh, Hooghe) (døbt 20. december 1629 i Rotterdam – efter 1683) var en hollandsk genremaler i den hollandske guldalder. Mange af hans værker har ligheder i motivvalg og komposition med Johannes Vermeer.

Hooch var søn af mureren Hendrick Hendricksz de Hooch og jordemoderen Annetge Pieters. De Hooch bliver nævnt første gang i kilderne i Delft d. 5. august 1652, hvor han og en anden maler, Hendrick van der Burgh underskriver som vidner på et testamente.[1] Efter at have været kammertjener giftede han sig 1654 med datteren af en rig fajancefabrikant i Delft, bosatte sig her et par år (1655 medlem af Sankt Lukasgildet) og kunne nu leve for sin kunst. 1657-68 synes han at have virket i Amsterdam; efter 1677 (sidste årstal på hans billeder) ved man næsten intet om ham. Han var aktiv i 1683, men efter dette år er det uvist, hvornår han dør. Hans søn Pieter døde i 1684, hvilket fejlagtig blev angivet som faderens dødsag.[2][3]

Han uddannede sig i begyndelsen under indflydelse fra Jacob Duck, senere fra Rembrandt. Hoochs malerier »fortæller« så lidt: Et brev læses, der syes, den daglige dont passes, men man får på den elskværdigste måde idyllen og hyggen i de hollandske hjem; med udsøgt malerisk kraft skildres disse hjem med deres udstyr. Lyset bringer stemning over dem; fra højtsiddende vinduer siver det gyldent ned på det ternede gulv og brydes med lyset fra siderummet; Hoochs klare og smukke komposition virker gerne med flere rum: Udsigt ind gennem en åbentstående dør, indblik til et gårdinteriør osv. Disse skønne billeder — de tidligste af størst malerisk fylde — hører til malerisamlingernes perler. I Rijksmuseum i Amsterdam bl.a. Moder med barnet, Binnenhuis, Køkkenet, i Londons National Gallery Musikselskab i en gård etc., i Louvre Spillepartiet, i Frankfurt am Mains Städelches Museum Dame ved skrivebordet, i Gemäldegalerie, Berlin (tidligere Kaiser Friedrich-Museum): Slagtet svin, Hollandsk interiør mm.

I Statens Museum for Kunst billeder, der dog har lidt en del (forvaskning), i Nivaagaards Malerisamling et fint gårdinteriør. Hooch er også repræsenteret i Nationalmuseum i Stockholm.

Galleri

Referencer

  1. ^ "Artist Info". www.nga.gov. Hentet 27. oktober 2023.
  2. ^ "RKD Research". research.rkd.nl. Hentet 2024-05-15.
  3. ^ Grijzenhout, Frans (2008). "New Information on Pieter de Hooch and the Amsterdam Lunatic Asylum". The Burlington Magazine. 150 (1266): 612-613. ISSN 0007-6287.

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen.