I denne artikel skal vi tale om Pfalz-Simmern og dens indvirkning på det moderne samfund. Pfalz-Simmern er et emne af stor relevans i dag og har skabt konstant debat på forskellige områder. Siden dens fremkomst har Pfalz-Simmern vakt interesse hos både eksperter og fans, og genereret uendelige meninger og teorier, der søger at give det mening og forståelse. Gennem årene har Pfalz-Simmern været genstand for undersøgelser, forskning og analyser, der søger at tyde dets sande betydning og de implikationer, det har på hverdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Pfalz-Simmern og dens rolle i den moderne verden, analysere dens mange facetter, og hvordan den har formet den virkelighed, vi lever i.
Pfalz-Simmern var en gren af fyrsteslægten Wittelsbach. Grenens medlemmer var efterkommere af den tyske konge Ruprecht 3. af Pfalz. De seks kurfyrster, der regerede mellem 1559 og 1685 tilhørte slægtsgrenen Pfalz-Simmern.
Efter Karl 2.s død i 1685 blev Pfalz besat af Ludvig 14. af Frankrig. Dette skete officielt for at sikre svigerinden Liselotte af Pfalz's arv. Den Pfalziske Arvefølgekrig (1688–1697) kom til at vare i ni år, og krigen er også kendt som Niårskrigen.
For Frankrig betød Niårskrigen blandt andet, at landet måtte opgive kontrollen over Lorraine, men at landet i stedet sikrede sig kontrollen med Alsace og Strasbourg.
Under krigen havde den franske besættelsesmagt tvangsindført den katolske religion i Pfalz. Ved fredsslutningen måtte de tyske magter acceptere, at katolicismen fremover skulle være statsreligion i Pfalz, og at kurfyrsterne i i Pfalz derefter skulle være katolikker. Dermed sluttede Pfalz's tid som en calvinistisk-luthersk højborg.
Efter Karl 2.s død i 1685 blev titlen som kurfyste arvet af Filip Vilhelm af Pfalz-Neuburg, men dette blev dog først internationalt anerkendt syv år efter Filip Vilhelms død. Anerkendelsen kom, da Den Pfalziske Arvefølgekrig sluttede i 1697.