Pentekonter

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Pentekonter på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Pentekonter spillet en grundlæggende rolle i forskellige sfærer af dagligdagen, fra politik til populærkultur. I årenes løb har Pentekonter vakt debat og kontrovers, såvel som blevet fejret og æret af millioner af mennesker rundt om i verden. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge, hvordan Pentekonter har formet den måde, vi opfatter verden på og påvirket vores beslutninger og adfærd. Derudover vil vi udforske fremtiden for Pentekonter, og hvordan dens udvikling kan fortsætte med at påvirke vores liv i de kommende år.

Pentekonter i udgaven med én række roere.
Den senere udgave af pentekonteren var noget længere end dette skib, vist på et relief i Sankeribs palads i Ninive.

En pentekonter, (græsk: πεντηκόντορος, 50-årer),[1] var et græsk krigsskib fra antikken. De 25 årer på hver side var oprindeligt anbragt på en enkelt række, men blev senere udviklet til en udgave med to rækker. Skibet blev erstattet med trieren som det vigtigste krigsskib.

Oprindelig udgave

Et skib med 25 årer langs hver skibsside var meget stort - og ret uhåndterligt - efter datidens forhold, og blev næsten udelukkende anvendt til krig og til repræsentative formål. I Homers Illiade gøres der en del ud af, at Akilleus skib og prins Filoktetes syv skibe hver havde 50 roere. Almindelige skibe på den tid havde færre årer, fordi de primært skulle bruges som handelsskibe med langt mindre besætning.[2]

Senere udgave

Fra det 8. århundrede f.v.t. har man beretninger og illustrationer af skibe med to rækker roere, også kendt som biremer. Der blev udviklet en udgave af pentekonteren, som i hver side havde 14 årer nederst og 11 ovenover (andre kombinationer var også mulige). Disse pentekontere var stadigt større end samtidens almindelige skibe, og de blev typisk kun bygget i mindre antal til bystaternes eget brug, som krigsskibe eller til repræsentative opgaver. Datidens søkrig blev overvejende udført med almindelige handelsskibe, og kun de rigeste bystater havde midler til at opbygge egentlige flåder af krigsskibe. I 490 f.v.t. rådede bystaten Athen således kun over to egentlige krigsskibe, som blev suppleret med 48 handelsskibe. På samtidige illustrationer ses skibene oftest med kun én række årer, hvilket tyder på, at man til dagligt brug sparede på besætningen. I løbet af det 5. århundrede f.v.t. overtog trieren - som havde en ekstra række roere - pentekonterens rolle som det vigtigste krigsskib.[3]

Andre betydninger

Udtrykket pentekonter blev i samme periode også benyttet om en græsk befalingsmand, der ledede 50 mænd.[4]

Referencer

  1. ^ Entry πεντηκόντορος i The Online Liddell–Scott–Jones Greek–English Lexicon
  2. ^ Wallinga, side 38.
  3. ^ Wallinga, side 39-41.
  4. ^ penteconter, i Collins English Dictionary

Litteratur

  • Wallinga, H.T., The Ancestry of the Trireme, i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times. Conway Maritime, London, 1995. ISBN 0-85177-554-3, side 36-48.