Paul Taffanel

I Paul Taffanel's verden finder vi et væld af fascinerende aspekter, der inviterer os til at udforske, analysere og forstå. Paul Taffanel er et spændende emne, der dækker en bred vifte af discipliner og studieretninger, og tilbyder uendelige muligheder for dem, der ønsker at dykke ned i dens viden. Uanset om Paul Taffanel er inden for historie, videnskab, teknologi, kultur eller et hvilket som helst andet område, er dets indflydelse og relevans ubestridelig. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Paul Taffanel, og udforske dens oprindelse, udvikling og indvirkning på verden i dag. Tag med os på denne opdagelsesrejse og læring om Paul Taffanel.

Paul Taffanel
Personlig information
Født	Claude Paul Taffanel 16. september 1844 Bordeaux, Frankrig
Død	21. november 1908 (64 år) avenue Gourgaud, Frankrig
Gravsted	Cimetière du Père-Lachaise
Nationalitet	Fransk
Ægtefælle	Geneviève Deslignières
Børn	Marie-Camille Taffanel, Jacques Taffanel
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Conservatoire de Paris (til 1860)
Elev af	Louis Dorus
Beskæftigelse	Fløjtenist, dirigent, musikpædagog, komponist
Arbejdsgiver	Orchestre de la Société des Concerts du Conservatoire (1890), Conservatoire de Paris
Elever	Louis Fleury, Philippe Gaubert
Genre	Klassisk musik
Bevægelse	Klassisk musik
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen (1900), Ridder af Æreslegionen (1889)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Claude-Paul Taffanel (født 16. september 1844 i Bordeaux, død 22. november 1908 i Paris) var en fransk fløjtenist og komponist.

Værker

Andante Pastorale et Scherzettino (1907)

Taffanel komponerede hovedsageligt værker for fløjte og klaver (bl.a. operafantasien, Andante Pastorale et Scherzettino). Man møder også stadig af og til hans senromantiske Blæserkvintet (1876).

Betydning

Taffanel er kendt som grundlæggeren af den såkaldte Franske Skole inden for fløjtespil. Mange fremstående franske fløjtekompositioner fra omkring 1870 er tilegnet ham. Til hans talrige elever hører blandt andre Philippe Gaubert, med hvem han skrev Méthode complète de flûte. Georges Barrère skrev om ham:

„	Jeg er sikker på (…), at Taffanel ikke blot var verdens bedste fløjtenist, men at der til stadighed må herske tvivl om, hvorvidt en anden fløjtenist kan indtage hans plads. Den skønhed og fylde, som hans tone besad, og hans præcise fingerteknik var kun en lille del af hans egenskaber som fløjtespiller. Hans musikalitet, musikalske udstråling og særligt hans stilsikkerhed var i højeste grad inspirerende.	“
	— Georges Barrère[1]

Referencer

1. ^ Frit oversat fra tysk: Ursula Pešek, Željiko Pešek: Flötenmusik aus drei Jahrhunderten. Bärenreiter, Kassel 1990, S. 145. ISBN 3-7618-0985-9

Litteratur

• András Adorján, Lenz Meierott (Hrsg.): Lexikon der Flöte, Laaber-Verl., Laaber 2009, ISBN 978-3-89007-545-7

Eksterne henvisninger

• Nodeudgivelser af Paul Taffanel på International Music Score Library Project