I denne artikel skal vi dykke dybere ned i Paul Regnaud og forstå dens betydning i dagens samfund. Paul Regnaud har været et emne af stor interesse og debat i nyere tid, og det er vigtigt at forstå dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets indflydelse på sundhed og velvære, til dets rolle i økonomi og politik, spiller Paul Regnaud en afgørende rolle i den måde, vi lever og interagerer med verden omkring os. Gennem detaljeret analyse vil vi udforske de forskellige facetter af Paul Regnaud og undersøge, hvordan det har udviklet sig over tid, samt dets mulige implikationer for fremtiden. Denne artikel søger at kaste lys over Paul Regnaud og give et bredere syn på dets relevans i det moderne samfund.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Paul Regnaud | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 19. april 1838 ![]() Mantoche, Frankrig ![]() |
Død | 18. november 1910 (72 år) ![]() Sanary-sur-Mer, Frankrig ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École pratique des hautes études ![]() |
Beskæftigelse | Professor, indolog, historiker, politiker ![]() |
Arbejdsgiver | Université de Lyon (ComUE) ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Æreslegionen ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Paul Regnaud (født 17. april 1838, død 18. november 1910) var en fransk sprogforsker.
Regnaud kom til universitetet i Lyon 1879, hvor han siden 1887 virkede som professor i sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab. Hans talrige arbejder omfatter både den indiske litteratur og den almindelige sprogvidenskab (såvel i sproghistorisk som i filosofisk henseende), samt mytologi og religionsvidenskab.
Særlig fortjener at fremhæves: Exposé chronologique et systématique de la doctrine des principales Upanishads (1874—76), La Rhétorique sanscrite (1884), oversættelse af Bhartrihari (Les Stances de Bhartrihari, 1876), af skuespillet "Lervognen" (Le Chariot de terre cuite, 1877), og af Rigveda (bind 1, 1900), Essais de linguistique évolutioniste (1886), Origine et Philosophie du langage (2. udgave 1888), Principes générales de linguistique indo-européenne (1889), Éléments de grammaire comparée du grec et du latin (bind 1—2, 1895—96), Précis de logique évolutioniste (1896), Éléments de grammaire comparée des principaux idiomes germaniques (1898), Le Rigveda et les origines de la mythologie indo-européenne (1892), Les Premiers formes de la religion et de la tradition dans l'Inde et la Grèce (1894).